Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Højt indhold af protein gør ikke maden sund

Protein er det nye sort, og alt lige fra vand til salater bliver solgt med en anprisning om, at de indeholder meget protein. Men hvornår må et produkt markedsføre sig som ekstra proteinrigt?
Af Christina Vejsgaard Koch
11. Januar 2016
Foto: iStock

Protein sælger

Protein er en vigtig byggesten i din krop, men et produkt er ikke nødvendigvis sundt, bare fordi der står på produktet, at det har et højt indhold af protein.

Ekstra protein er nemlig ikke noget nødvendigt for de fleste af os. Ifølge Fødevarestyrelsen får de fleste af os allerede mere protein, end vi har brug for. Protein skal udgøre 10-20 procent af dit daglige energiindtag ifølge de nordiske næringsanbefalinger.

Proteinbarer og andre protein-produkter som proteindrikke og proteinpulver indeholder desuden ofte sukker eller sødemidler, som ikke er sundt. Mange proteinbarer indeholder derudover også en del fedt. Det viser Forbrugerrådet Tænks test af proteinbarer.

Se testen af proteinbarer her

Kig kritisk på produkter med protein-anprisninger

Læs næringsdeklarationen, inden du smider proteinprodukterne i indkøbskurven. Den viser, hvor meget protein, fedt og kulhydrat, produktet indeholder, og det samlede energiindhold i produktet. En tommelfingerregel er, at du skal undgå produkter med et højt indhold af sukker, fedt og salt.

Energiindholdet skal du også altid tjekke, men husk, at et højt energiindhold ikke nødvendigvis betyder, at varen er usund. Når du vurderer varen, skal du tænke på, hvor meget den mætter, og om den indeholder andre sunde ting som for eksempel kostfibre, vitaminer og mineraler.

Oplysninger om indholdet af kostfibre og salt kan du også finde i næringsdeklarationen. I nogle tilfælde er indholdet af vitaminer og andre mineraler også oplyst.

Er protein sundt? Se svaret her

Når varen har et højt indhold af protein

EU har fastsat helt klare regler for, hvornår producenterne må lave en såkaldt anprisning om protein på din mad. Ernæringsanprisninger fortæller, hvor stort indholdet af protein er, mens sundhedsanprisninger fortæller, hvilke sundhedsfremmende egenskaber indholdet af protein kan have.

Ernæringsanprisninger findes der 2 af:

Højt indhold af protein: Denne mærkning må kun bruges, hvis mindst 20 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Proteinkilde: Hvis der på dit produkt står, at fødevaren er en "proteinkilde" eller noget, der antyder det samme, er det kun lovligt, hvis mindst 12 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Proteinsalater, proteinboller og proteinvand falder ind under disse regler. Selv om det ikke direkte står på produktet, at det er en proteinkilde, antyder navnet, at det indeholder protein.

Når varen reklamerer med, at protein øger muskelmassen

Sundhedsanprisningerne er vurderet og godkendt af EFSA (European Food Safety Authority) på baggrund af studier, der har vist en sammenhæng mellem protein og en sundhedsfremmende effekt. I Danmark er sundhedsanprisninger ikke særligt udbredt.

Sundhedsanprisninger er der 4 af:

Protein bidrager til at øge muskelmassen: Denne anprisning må kun bruges, hvis minimum 12 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Protein bidrager til at opretholde muskelmassen: Denne anprisning må kun bruges, hvis minimum 12 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Protein er nødvendig for normal vækst og udvikling af knogler hos børn: Denne anprisning må kun bruges, hvis minimum 12 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Protein bidrager til at vedligeholde normale knogler: Dette må kun stå på produkter, hvor minimum 12 procent af energiindholdet i produktet kommer fra protein.

Kilde: Europa-kommissionens nutrition claims

Forbrugerrådet Tænk mener: Anprisninger kan ikke stå alene

"Hos Forbrugerrådet Tænk går vi ind for, at fødevarer med en anprisning skal have en ernæringsprofil. Det vil sige, at de har maksimumsgrænser for indhold af fedt, sukker og salt.

Da lovgivningen for Ernærings- og sundhedsanprisninger blev indført, var det meningen, at der også skulle indføres ernæringsprofiler for at sikre, at anprisningerne ikke kom på usunde madvarer. Det ville for eksempel sikre, at mælkechokolade ikke kunne anprises på grund af et højt indhold af kalcium, der er godt for knoglerne, når varen som helhed er usund. Men ernæringsprofiler blev aldrig indført.

I dag er der ikke nogle konkrete regler for, hvad produkterne, skal leve op til, for at blive anprist - udover at de skal indeholde en bestemt mængde af den ingrediens, der anprises."

Camilla Udsen, Seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk