Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Konserveringsstoffer forlænger madens levetid

Konservering af fødevarer har reddet mange menneskeliv ved at forhindre, at maden går i fordærv og bliver uspiselig. Konserveringsstoffer har E-numrene 200-297, og syltede agurker, hakket kød og hamburgerryg er alle eksempler på konserveret mad.
Af Morten Koed
26. Januar 2016
Konserveringsstoffer forlænger madens levetid
Foto: iStock

Tilsætningsstoffer giver maden holdbarhed

Mad går i fordærv og bliver uspiselig - og det er der gennem menneskets historie gjort talrige forsøg på at undgå.

Før tilsætningsstofferne blev almindelige, blev fødevarerne tørret og saltet for at forlænge holdbarheden. Når indholdet af vand i en fødevare reduceres, bremser det udviklingen af bakterier. Også sukker i store mængder og syrer har en bakterie- og skimmelhæmmende effekt.

Konserveringsstoffer kan gøre, at producenterne kan gøre, at maden holder længere.

Indpakning bruges som del af konserveringen

Konserveringsstofferne betyder, at supermarkederne kan have varerne til salg på hylderne i uge-, måneds- sågar op til årevis. Fødevarerne holder sig også bedre hjemme i køle- eller køkkenskabet.

Indpakningen kan også bruges som en del af konserveringen, når det gælder fersk kød. Slagteriet eller supermarkedet kan enten fjerne luften omkring kødet og lave en vakuum-indpakning, eller de kan udskifte luftarten i emballagen med en modificeret atmosfære, som hæmmer bakterievækst i kødet.

Eksempel: Syltede agurker

E 210-E 213 (benzoesyre og benzoater) er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer i danske fødevarer. Stofferne er virksomme i et surt miljø, og de anvendes til at konservere marmelader, syltetøj og surt syltede produkter.

Atamon (E 211 natriumbenzoat) er velkendt hos dem, der sylter eller laver marmelade. Det bruges til at forhindre skimmelvækst. Natriumbenzoat fremstilles syntetisk, men det findes naturligt i for eksempel trane- og tyttebær. Det er muligt at udvikle allergi overfor benzoat/benzoesyre.

Eksempel: Hakket kød

E 290 og E 948 er luftarter, som anvendes til mappakning (modificeret atmosfærepakning). I emballager med hakket kød er der ofte brugt en blanding af 20-30 procent E 290 (kuldioxid) og 70-80 procent E 948 (oxygen).

Mappakning hæmmer bakterievæksten og fremmer den røde farve i kødet. Desværre gør pakkemetoden, at fedtstoffet i kødet oxiderer på grund af ilten, og kødet bliver sejt, tørt og får en smag af genopvarmet kød.

Kødet vil desuden se gennemstegt ud allerede ved 55 grader, hvilket øger risikoen for, at sygdomsfremkaldende bakterier ikke bliver dræbt.

Eksempel: Hamburgerryg

E 250 (natriumnitrit) indgår i langt de fleste forarbejdede kødprodukter. Natriumnitrit er – set med fødevareproducentens øjne – et fantastisk tilsætningsstof, som hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier i kød, pålæg og pølser. Samtidig beholder kødet den højrøde farve, der ellers hurtigt aftager ved lagring eller opvarmning.

Nitrit er giftigt i større mængder. I de mængder, som er tilladt i fødevarer, kan der desuden dannes kræftfremkaldende nitrosaminer.

Danmark har for øjeblikket en særregel i EU, så kødprodukter på det danske marked skal have et lavere indhold af E 250 end fastsat i EU-direktivet. Dansk producerede økologiske produkter indeholder ikke nitrit.