Blog: Er der mikroplastik i din rejemad? | Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Blog: Er der mikroplastik i din rejemad?

Rejer, muslinger og havsalt kan indeholde mikroplastik. Men kan du gøre noget ved det? Vores miljøpolitiske rådgiver giver et bud her.
Af Vibeke Myrtue Jensen
25. Juni 2018
Mikroplast i rejer og muslinger
Foto: Getty Images

I Forbrugerrådet Tænk undersøger vi ofte den mad, du kan købe i butikkerne. Muslinger, rejer og havsalt har vi undersøgt for mikroplastik. Vi fandt plastik i 70 procent af prøverne.

Små stykker plastik er også fundet i andre madvarer som for eksempel øl og honning. Det er altså ikke nemt at undgå mikroplast i din mad - selv hvis du ikke spiser fisk og skaldyr.

Fisk og skaldyr er sundt, siger sundhedsfolket. Men mikroplast, og hvad det betyder for din og min sundhed, mangler der stadig viden om.

Så skal du lytte til anbefalingerne og spise mere fisk og skaldyr, selv om der er mikroplastik i - eller skal vi gøre noget ved problemet?

Få adgang til testen af mikroplast i magasinet her

Plastik i havene, naturen og miljøet

Plastik, og hvordan det er havnet i alt lige fra rejer til havsalt, kan vi starte med at tænke nærmere over.

Produktionen af plastik er 20-doblet siden 1960’erne, og plastikforureningen stiger i takt med, at vi bruger mere og mere plastik i hverdagen.

Bildæk, kunstgræsplæner, fiskenet, plastaffald og plastikklude afgiver mikroplastik, når det er i brug og bliver slidt. Det samme sker for plastaffald, hvis det ender i naturen.

Produkter som skrubbecremer bliver endda af nogle producenter tilsat mikroplastik. Det bliver skyllet ud gennem afløbet, når vi bruger produkterne i badet.

Det kan du gøre for at reducere plastikforurening

Mad fra havet kommer vi næppe til at stoppe med at spise. Men vi kan sørge for, at den plastik vi køber, bliver sorteret. Vil du sende et signal til producenter og politikere, kan du starte her: 

  • Begræns dit forbrug af engangsplastik i butikkerne, når du handler. Plastikposer, engangsservice og emballage er et godt sted at starte.
  • Saml dit eget og andres plastikaffald op, og smid det ud i en skraldespand.
  • Udskift dine dagligdagsprodukter af plastik med produkter af træ eller andet, hvis der findes alternativer på markedet.
  • Sorter dit plastikaffald i hjemmet, så vi kan få mest muligt gavn af materialet.
  • Brug din stemme og tal med nære og kære om problemerne med plastikforurening.

Plastikforurening er ikke alene forbrugernes ansvar

Ændrer vi som bevidste forbrugere vores handlinger for at udlede mindre plastik, er det en god start.

Handlingerne skal dog fungere med resten af vores dagligdag, ellers er erfaringen, at de fleste af os ikke gør det. Du kan for eksempel godt begynde at strikke klude, men i bund og grund er det et hobbyprojekt, der ikke passer ind i min hverdag.

Effekten af alle vores handlinger kan jeg samtidig ikke lade være med at være skeptisk over for. Problemet med plastikforurening er nemlig ikke alene vores ansvar som forbrugere.

Sådan påvirker vi dagsordenen

Ansvaret er i mine øjne politisk, og noget erhvervslivet skal tage til sig. Heldigvis har vi set flere supermarkeder tage mere ansvar ved at indføre pant på plastikposer eller udfase engangsservice i den senere tid.

EU-Kommissionen har i maj 2018 foreslået nye EU-regler for at begrænse de 10 mest brugte engangsplastik-produkter, der bliver fundet på strandene i Europa.

Råber vi op som borgere, tyder noget altså på, at vi kan være med til at påvirke dagsordenen.

Problemerne med plastikforurening vil jeg i kraft af mit professionelle virke gøre politisk opmærksom på, og at vi forbrugere ikke kan løse dem alene.

skrevet af

Vibeke Myrtue Jensen

Politisk rådgiver, miljø og transport
Politik & Kampagner

Comments

Der findes faktisk et produkt, som kan bruges til, at lave alle de ting, som vi idag bruger plast til. Det hedder hamp. Det er co2 neutralt og biologisk nedbrydeligt. Det vokser hurtigere end træ og kan også bruges til, at lave for eksempel papir og cement af. Måske skulle TÆNK begynde, at undersøge denne mirakelplante lidt nærmere.

Hej Britt og Helle
Tak for jeres kommentarer og inspirationsforslag. Det vil jeg se lidt på. Pantsystemet er i øvrigt netop blevet udvidet, så det også omfatter juice og saft fra 2020. Det er et skridt i den rigtige retning.
Med venlig hilsen
Vibeke Myrtue Jensen

Dejligt at Tænk går ind i problematikkerne omkring microplast. Der skal tænkes ud af boksen, og findes alternativ til opbevaring og indpakning af fødevarer. Måske yderligere en pantordning i forhold til, at få afleveret plast til genbrug - eller noget som er bionedbrydeligt, ligesom vores affaldsposer til madaffald her i Horsens. Måske man kunne kigge lidt på, hvad de f.eks. gør i Østrig, hvor de har et meget udbygget affaldssorteringssystem? Bare en idé at arbejde videre ud fra ☺. Håber der kommer styr på vores store overforbrug af plast.

Din kommentar