Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Kaffemaskine til kapsler: Sådan vælger du

Alle 41 testede kaffemaskiner til kapsler klarer sig fint, så når du skal vælge en maskine, skal du se på kapselsystem og de enkelte maskiners funktionalitet.
Af Lars Nøhr Andresen
14. August 2014
Kaffemaskine til kapsler: Sådan vælger du
Foto: Thinkstock

Alle maskiner til kapselkaffe klarer sig fint i testen

En god kop espresso kræver med en almindelig espressomaskine både viden og lidt færdighed, men med en kapselmaskine skal det være nemt og hurtigt. 

Alle maskinerne klarer opgaven med at brygge en espresso fra en kapsel fint, så det giver mening at kigge på, hvilket kapselsystem maskinerne bruger. 

Vandet i nogle kaffekapselmaskiner er lidt for varmt

Varmt vand skal presses gennem fintmalet kaffe ved en temperatur på 64-70 grader over cirka 30 sekunder, og den hovedopgave klarer alle maskiner. 

Temperaturen bliver en smule for høj for enkelte maskiner, men det er ikke noget, der decideret skader kaffen. 

Nespresso Pixi D60 laver en espresso med en temperatur på 74 grader, og det er lige det højeste.

Nespresso er i front

Nespressomaskinerne klarer sig bedst i testen, og deres maskiner indtager de 5 første pladser. 

Nespresso har maskiner til kaffekapsler uden og med mælkeskummere og med flere forskellige mælkeskumssystemer.