Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Tørretumbler: Hvor god er din?

Vedligeholdelse kan forlænge levetiden på din tørretumbler – men hvor let er din tørretumbler at afkalke og at reparere? Del din erfaring i Mærkebanken.
16. Januar 2018
tørretumblere - det bedste mærke
Foto: Getty Images

Hvor længe holder din tørretumbler?

Tørretumblere skal holde i flere år. Men de kan kalke til, og små dele, der går i stykker, kan måske ikke skiftes ud.

Forbrugerrådet Tænk vil gerne høre din mening om din tørretumbler. På den måde kan vi blive klogere på, hvilket mærke, der holder bedst.

Dine erfaringer er et værdifuldt supplement til vores test. I vores laboratorier kan vi måle støj, energiforbrug og tidsforbrug, men tørretumblerens holdbarhed og brugervenlighed er du den bedste til at svare på.

Levetiden på forskellige mærker af tørretumblere kan vi få en bedre idé om med dine og andre medlemmers svar. På den måde kan du hjemme fra sofaen påvirke producenterne til at forbedre eller fastholde kvaliteten på deres tørretumbler.

Del din erfaring med tørretumblere her

Hvor lang tid tager det?

Undersøgelsen tager 5-10 minutter. Spørgsmålene handler både om tørretumblere og espressomaskiner. Du behøver ikke dele din erfaring med begge produkter.

I spørgeskemaet har du mulighed for at tilmelde dig Forbrugerrådet Tænks Mærkebank. Tilmelder du dig Mærkebanken, vil du få 5-6 spørgeskemaer om året om forskellige produkttyper. Du kan altid afmelde dig igen.

Hvordan ser jeg svarene?

Resultaterne fra Mærkebank-undersøgelsen sender vi ud til alle, der har deltaget, når undersøgelsen er afsluttet.

Anbefalingerne fra Mærkebanken vil vi også vise i forbindelse med vores test.

Mærkebanken gør dig altså klogere på andre brugeres erfaringer. Og de bliver klogere på dine.