Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Energimærket på støvsugere: Sådan forstår du det

Støvsugeres energimærke viser blandt andet, hvor meget strøm du bruger på støvsugning og hvor meget maskinen larmer.
Af Lars Nøhr Andresen
17. August 2018
Grafik: Lars Nøhr Andresen

Støvsugeres energimærke: Nye mærker i toppen

Støvsugere har fået et nyt energimærke. Og det er værd at tjekke, inden du køber en ny støvsuger.

Skalaen på energimærket gik tidligere kun til A. Men der er efterhånden så mange A-mærkede modeller på markedet, at skalaen nu er udvidet, så det er muligt at være bedre end A-mærket. 

Energimærket for støvsugere har fået tilføjet mærkningerne A+, A++ og A+++, mens mærkerne F og G bliver udfaset.

 

Støvsugere: Find den bedste i vores test

Robotstøvsugere: Se testen her

Ledningsfri støvsugere: Se resultaterne fra testen her

Det betyder punkterne på energimærket

  • Energieffektivitet:
    Angiver hvor effektivt energien bliver brugt. A+++ er det mest effektive på skalaen.

  • Årligt energiforbrug:
    Energiforbruget er det forventede energiforbrug ved gennemsnitlig støvsugning af en gennemsnitlig bolig.

  • Re-emissioner af støv:
    Viser, hvilken klasse støv­sugeren ligger i, når det handler om at filtrere luften for støv.

  • Effektivitet:
    Angiver hvor effektiv (god) støvsugeren er til at rengøre henholdsvis gulvtæpper og hårde gulve. A er den bedste bedømmelse.

  • Støjniveau
    Støj måles i decibel (dB), når støvsugerens motor kører på maksimal styrke.