Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Haven: Sådan planlægger du året

Planlæg årets gang i haven. Vi hjælper dig gennem alle årets måneder og har testet udstyr, som kan hjælpe dig til at holde haven.
Af Tage Majland
12. April 2019
Haven: Sådan planlægger du året
Getty Images

Sådan holder du din have måned for måned

Hækken skal klippes, græsset skal slås og roserne skal beskæres.

Men det er vigtigt, at du gør tingene på det rigtige tidspunkt, så planterne i din have trives bedst muligt.

Følg årets gang i haven - og få tip til de bedste redskaber i haven.

Januar - februar

I de kolde vintermåneder skal du rydde op i haven:

  • Sav knækkede og beskadigede grene af træer og buske
  • Flyt fejlplacerede, løvfældende buske
  • Ryd op i køkkenhaven
  • Spred kompost i køkkenhaven

Skal du vælge haveredskab med benzin, ledning eller batteri?

Marts

I den første forårsmåned skal du plante nyt og beskære træer og buske:

  • Fjern mos i græsplænen
  • Lug ukrudt i køkkenhaven
  • Beskær frugttræer
  • Plant nye buske og træer
  • Plant hæk før løvspring
  • Flyt fejlplacerede buske

Find den bedste beskærersaks i vores test

April

I april skal du få styr på køkkenhaven og græsplænen:

  • Start køkkenhaven
  • Riv græsplænen, gød den, og slå græsset
  • Plant afblomstrede krukkeløg og forspirede planter ud i haven
  • Flyt rundt på og få styr på stauderne
  • Opsæt fuglehuse, og bekæmp dræbersneglene

Få hjælp til at vælge den bedste plæneklipper med vores test

Køkkenhaven: Sådan kommer du i gang

Maj

I den sidste forårsmåned skal sommerblomsterne i jorden:

  • Hold mælkebøtterne nede
  • Hyp kartoflerne
  • Plant stedsegrønt
  • Fjern dække fra jordbær
  • Hak køkkenhaven
  • Plant sommerblomster
  • Efterså bare pletter i plænen

Slip af med skadedyr i haven - læs med på kemi.taenk.dk

Juni

Når sommeren har indfundet sig, skal ukrudtet holdes nede og krydderurterne plantes ud:

  • Plant krydderurter og dahlia ud
  • Hold ukrudtet nede
  • Gød krukkeplanterne
  • Fjern vildskud fra roser
  • Beskær rododendron
  • Fjern visne blomster af sommerblomsterne

Undgå ukrudt uden gift - få tips på kemi.taenk.dk

Juli

Det er blevet tid til at nyde din have i fulde drag - og klippe hæk:

  • Nyd haven
  • Så vintergulerødder og andet til sæsonens andet hold
  • Klip hækken i slutningen af juli, hvis du vil nøjes med at gøre det én gang årligt.

Find den bedste hækkeklipper i vores test

August

I den sidste sommermåned skal du beskære, klippe og gøde i din have.

  • Så nyt bladgrønt
  • Beskær ribs og solbær
  • Klip toppen af tomatplanterne
  • Klip udløbere af jordbærplanter
  • Giv gødning for sidste gang i år

Sådan skal du passe din hæk

September

Det er blevet efterår, og derfor kan du høste det, du har sået i køkkenhaven:

  • Høsttid i køkkenhaven og plantetid i prydhaven
  • Læg blomsterløg
  • Plant og flyt stauder
  • Plant sensommerkrukker
  • Beskær kirsebær, blomme og valnød
  • Plant frugttræer
  • Anlæg ny græsplæne

Oktober

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, men så kan du glæde dig over, at du skal slå græsplænen for sidste gang.

  • Beskær hindbærbuske
  • Saml frø, og drys dem i haven
  • Læg tulipanløg
  • Flyt sarte planter ind i varmen
  • Skærm planter mod nattefrost og gran
  • Sidste græsslåning

Gør græsplænen klar til vinteren

November-december

De sidste 2 måneder af året står på beskæring, eftersyn og planlægning.

  • Flyt planter
  • Beskær træer og buske
  • Tjek plæneklipper og havegrej
  • Planlæg næste sæson

Efterse plæneklipperen og forlæng maskinens levetid