Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Bilferie: Husk forsikringen, hvis du kører til udlandet

Forsikringen skal du have styr på, når du kører på ferie i udlandet. Selv om du er dækket af vejhjælp i Danmark, er du ikke nødvendigvis dækket i udlandet.
Af Mette Andrea Boesgaard
22. Juni 2018
Bilferie: Husk det røde SOS-kort
Foto: iStock

Er du dækket af autohjælp i udlandet?

Bilen kan bringe dig vidt omkring, når du skal på ferie. Men ferien kan hurtigt blive ødelagt, hvis din bil går i stykker, eller du kommer ud for et uheld.

En ansvarsforsikring og en kaskoforsikring med vejhjælp er derfor vigtig at have styr på, før du kører til udlandet på ferie.

Din ansvarsforsikring dækker også i EU

Ansvarsforsikring er lovpligtigt i EU, og derfor gælder din ansvarsforsikring også i alle EU-lande. Din ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skader på eksempelvis en anden bil og dens fører. 

Det grønne kort kan du få, hvis du kontakter dit forsikringsselskab. Det grønne kort er et bevis på, at din bil er ansvarsforsikret. I lang de fleste lande behøver du dog ikke medbringe et fysisk grønt kort, for der er din nummerplade bevis nok.

Lande uden for EU som eksempelvis Ukraine, Albanien og Iran er også dækket, men her skal du medbringe det grønne kort.

Kaskoforsikring med vejhjælp sikrer din bil på ferien

Vejhjælp i udlandet har du ret til, hvis dit køretøj har en kaskoforsikring hos et forsikringsselskab, der er medlem af Rødt Kort-ordningen hos SOS International. Ikke alle selskaber er med i ordningen. Tjek på forhånd om dit forsikringsselskab er medlem af Rødt Kort-ordningen.

Rødt Kort-ordningen giver dig autohjælp i Europa og i en række andre lande som for eksempel Israel og Tunesien. På SOS Internationals hjemmeside kan du se, om dit ferieland er dækket af Rødt Kort-ordningen.

Har du ikke en kaskoforsikring, kan du ikke få hjælp af Rødt Kort-ordningen. Du kan derimod sikre dig vejhjælp i udlandet ved at købe vejhjælpen separat.

Hvad er dækket af Rødt Kort-ordningen?

Rødt Kort-ordningen dækker:

  • Ret til vejhjælp på skadesstedet
  • Bugsering
  • Fremskaffelse af reservedele
  • Udlejningsbil
  • Hjemtransport af køretøj
  • Hjemrejse
  • Hotel og lokaltransport, hvis det bliver nødvendigt

Hvad er ikke dækket af Rødt Kort-ordningen?

SOS-kortet dækker ikke alt.

Rød Kort-ordningen dækker blandt andet ikke, hvis rejsen har til formål at transportere gods i erhvervsmæssig forstand, fastkørsel i sne eller udgifter til tolkebistand.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg får brug for vejhjælp?

SOS Internationals Alarmcentral skal du ringe til, hvis du får brug for vejhjælp i udlandet.

Kort-appen kan du også bruge, når du skal kontakte alarmcentralen.

Har du styr på alle dine forsikringer, inden rejsen?

Med en rejseforsikring kan du føle dig sikker på rejsen, hvis du kommer ud for sygdom på ferien. 

Få adgang til vores test af årsrejseforsikringer