Her den bedste trådløse ringeklokke
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse ringeklokker med kamera er bedst i test

En trådløs ringeklokke med kamera skal have en god kombination af videokvalitet, lydkvalitet og sikkerhed. Se hvilken der er Bedst i Test.

Trine Quaade Brøndsted · Foto: Getty Images · 17. april 2023
Disse trådløse ringeklokker og dørklokker med kamera er bedst i test

Trådløse ringeklokker med kamera fungerer både som overvågningskamera og samtaleanlæg, hvor du både kan se og tale med gæster ved døren. 

En app på din smarttelefon sætter dig i kontakt med ringeklokken, der sender lyd og video til din telefon. 

Vi har testet 17 dørklokker med kamera. I vores trådløs ringeklokke test ser vi på både videokvalitet, lydkvalitet og ikke mindst sikkerhed.

Pris og kvalitet hænger til dels sammen

Dørklokkerne i vores test svinger i pris. Den dyreste koster over 4.700 kroner, den billigste koster omkring 400 kroner. De billige dørklokker i testen leverer ikke den bedste kvalitet af lyd og billede. Men blandt de dyreste dørklokker er der også udfordringer og en høj pris er ikke en garanti for at du får en god trådløs ringeklokke.

Dørklokkerne kræver et abonnement

Flere af ringeklokkerne giver dig mulighed for at tegne et abonnement. Abonnementet giver dig mulighed for at gemme videooptagelser fra ringeklokken og indstille hvor kameraet skal filme, så du for eksempel kan sløre baggrunden.

Priserne på abonnementer svinger fra producent til producent, men priserne på de billigste abonnementer koster mellem 300-425 kroner om året.

Optagelserne fra dørklokkerne bliver gemt i en cloudløsning. Det vil sige, at det er producenterne, som gemmer dine optagelser for dig på deres servere.

Her er de bedste trådløse ringeklokker med kamera

Den bedste ringeklokke i vores test, har både et godt kamera og en god lyd, hvis du vil tale med dem, der står uden for din dør. Du skal dog stadig være opmærksom på, at køber du et abonnement, så bliver din data gemt hos producenten.

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?