Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Privacy: 5 apps, der ikke vil vide alt om dig

Apps kræver ofte adgang til mange af dine personlige oplysninger, når du installerer dem på din telefon. Men nogle enkelte apps nøjes med at indsamle få oplysninger om dig.
Af Emma Borello
27. Januar 2016
Privacy: 5 apps, der ikke vil vide alt om dig
Foto: iStockphoto

Apps indsamler ofte mange personlige oplysninger

Downloader du apps til din telefon, giver du tilladelse til, at appens udvikler kan få adgang til mange af dine personlige oplysninger for eksempel dine kontakter, dine sms’er eller din kalender.

Oplysningerne, som du afgiver, bliver i de fleste tilfælde brugt, så appens forskellige funktioner kan fungere. Men mange apps kræver adgang til personlige oplysninger, som virker unødvendige for appens hovedfunktion.

Adgang til dit kamera eller dine kontaktpersoner virker for eksempel mærkeligt, når du installerer en lommelygte-app.

Simple apps kræver færre oplysninger

Apps, der kræver adgang til mange af dine private informationer, er i overtal. Ofte tilbyder disse apps ekstrafunktioner, som kan personificere din app som eksempelvis profilbillede eller deling af dine træningsresultater med dine venner.

App-udviklere kan kræve adgang til hele dit fotoalbum eller alle dine kontakter, selvom du måske kun vil bruge ét billede, eller kun ønsker at dele dine resultater med få venner.

Personificering af en app er altså ikke altafgørende for, at appen kan fungere, men det er en ekstra funktion, som kræver, at du afgiver flere oplysninger end nødvendigt.

Apps, der vælger at droppe de mange ekstra features, kan nøjes med at indsamle færre personlige oplysninger om dig.

Disse apps er der dog langt imellem, da langt de fleste apps vælger at udbyde mange funktioner på bekostning af din privacy.

Forbrugerrådet Tænk har fundet 5 populære apps, der har fravalgt de mange ekstra features og derfor kun kræver adgang til få private informationer.

DR TV

  • Adgang til tænd eller sluk enheden
  • Adgang til fuld netværksadgang
  • Adgang til at afholde enheden fra at gå i dvale
  • Adgang til at se netværksforbindelser

BBC News

  • Adgang til at modtage data fra internettet
  • Adgang til fuld netværksadgang
  • Adgang til at se netværksforbindelser
  • Adgang til at afholde enheden fra at gå i dvale

AirHelp

  • Adgang til fuld netværksadgang
  • Adgang til at se netværksforbindelser

Vejret - Weather

  • Adgang til præcis placering (GPS- og netværksbaseret)
  • Adgang til at køre ved opstart
  • Adgang til fuld netværksadgang
  • Adgang til at se netværksforbindelse

IMDb

  • Adgang til omtrentlig placering (netværksbaseret)
  • Adgang til at modtage data fra internettet
  • Adgang til fuld netværksadgang
  • Adgang til vibrationsstyring
  • Adgang til at se netværksforbindelser
  • Adgang til at afholde enheden fra at gå i dvale