Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Digitale abonnementer: Undgå unødvendige betalinger

Online tjenester du aldrig bruger, kan måned efter måned kan koste dig mange penge. Få hjælp til at undgå de dyre abonnementer.
Af Michael Haddar
6. Marts 2019

Spar penge når du køber online tjenester

Apps, streaming, e-bøger og computerprogrammer kan være dyre, men du kan spare meget ved at se dig godt for.

Løbende abonnementer til tjenester du ikke længere gør brug af er ærgerligt at bruge penge på, og selv små månedlige betalinger kan løbe op.

Her får du 3 gode råd, så du undgår unødvendige digitale abonnementer:

1. Kontroller din betaling

Digitale tjenester, blandt andet apps, spil, antivirus og andre computerprogrammer der tidligere var engangsbetalinger, er i dag abonnementsordninger.

Køber du en digital tjeneste, bør du derfor altid undersøge, om der er tale om betaling i form af et engangsbeløb eller en mindre betaling hver måned.

Smartphones, spillekonsoller og lignende kan ofte have tilknyttet tjenester med abonnementer. Skifter du telefon eller spillekonsollen ud, er det derfor en god ide at tjekke, om du fortsat betaler for ydelser forbundet med de gamle enheder.

Et abonnement i et spil på en spillekonsol kan for eksempel køre videre, selvom du har skilt dig af med selve konsollen og ikke længere har adgang til spillet.

Sådan får du penge tilbage for en app

2. Undgå dobbelt-abonnementer

Teleudbydere tilbyder ofte fri adgang til streamingtjenester med både musik, film og e-bøger som en del af abonnementet. Hele hustanden kan være omfattet af en sådan ordning.

Undgå at betale 2 gange for det samme produkt, ved altid at tjekke om du allerede har adgang til en given eller lignende tjeneste, inden du tegner et nyt abonnement.

Skifter du teleudbyder skal du også huske at opsige din aftale med streamingtjenesten, hvis du får adgang gennem din nye teleudbyder.

Mobilabonnementer: Find det billigste

3. Tilbagevendende betalinger

Digitale abonnementer bliver ofte trukket direkte fra din konto og ikke via PBS.

Gennemgå dit kontoudtog fra tid til anden. Sådan undgår du at betale for tjenester du ikke længere bruger aktivt.

Vil du annullere en gentagende betaling, bør du i første omgang kontakte virksomheden bag.

Er du i tvivl om hvem der står bag trækningen, eller kan du ikke få fat på dem, kan banken være din sidste udvej. Din bank kan hjælpe dig med at blokere den enkelte løbende trækning.