Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet antivirus-programmer

22 antivirusprogrammer er testet for, hvor godt de beskytter mod vira og ondsindet software. Men hvordan tester man egentlig det? Find ud af det her.
Af Mikkel William Nielsen
8. Februar 2017
sådan har vi testet antivirusprogrammer
Foto: iStock

Antivirusbeskyttelse er testet med 10.000 angreb

Programmets evne til at opdage og bremse eller afvise virus eller malware er testet ved, at over 10.000 inficerede filer er sluppet løs på en harddisk. Malware er skadelige programmer, som bliver installeret uden din viden.

Harddisken er efterfølgende blevet skannet, mens computeren var skiftevis online og offline.

Beskyttelsen af computeren under besøg på websider med skadeligt indhold er undersøgt. Computeren er også forsøgt at inficere med 50 forskellige slags malware fra en usb-nøgle.

Det er undersøgt, om programmet finder "falske positive". Det er uskadelige filer, som sættes i karantæne, da programmet fejlagtigt mistænker dem for at være farlige. 

Der er testet på en computer med Windows 10, og testperioden har strukket sig over en periode på 3 måneder. Laboratoriet har derfor kunne registrere, hvilke programmer som konsekvent klarer sig godt. Testen er derfor mere end blot et øjebliksbillede.  

Find den bedste beskyttelse i vores test af antivirus-programmer

Beskyttelse mod phishing og ransomware er afprøvet

200 hjemmesider er besøgt, hvor internetfænomenet "phishing" optræder, og hvor kriminelle forsøger at opsnappe de besøgendes adgangskoder, kreditkortnummer m.m.

Evnen til at blokere ransomware er afprøvet.

Ransomware er ondsindet programkode, der tager dine filer som "gidsler" ved at kryptere harddisken. Herefter kræver it-kriminelle løsesum for at frigive filerne.

Få tips til at undgå skaderne i denne artikel

Brugervenlighed og hjælpefunktion er undersøgt

Programmerne er undersøgt for, hvor nemme de er at installere.

Brugervenligheden ved opsætning og justering af sikkerhedsfunktioner som firewall og antivirus er afprøvet.

Hjælpefunktionen er undersøgt for, om den kan guide dig, hvis du er i tvivl. 

Ressourceforbrug ved brug af antivirus er målt

Tidsforbruget, som antivirusprogrammet forlænger computerens opstartstid med, er målt, og hvor lang tid det tager at skanne for virus.

Programmets behov for at bruge hukommelse og harddiskplads er også undersøgt.

Samlet bedømmelse er vægtet således:

  • Beskyttelse, samlet    65 %,
  • brugervenlighed       25 % og
  • ressourceforbrug      10 %.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.