Mobilabonnement: Bedst i test ✔️
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Her er de bedste og billigste mobilabonnementer

Vi har testet 169 mobilabonnementer. Se, hvilke der er Bedst i Test, billigst eller perfekt til dig, der vil have den bedste dækning.

Trine Quaade Brøndsted · Foto: Getty Images · 17. januar 2024
dame med telefon ringer med sit mobilabonnement

Mængden af mobilabonnementer fra forskellige leverandører er nærmest uoverskuelig. Samtidig er det et meget foranderligt marked, hvor der ofte kommer nye selskaber med nye produkter til, og hvor de eksisterende produkter hele tiden forandrer sig. 

Et godt mobilabonnement skal passe til dine behov

Forbrugerrådet Tænk tester flere gange om året mobilabonnementer.

I vores seneste test fra januar 2024 har vi testet 169 mobilabonnementer fra 27 forskellige selskaber.

I testen ser vi på taletid, hvor meget data du får, roaming i og uden for EU, priser, kundetilfredshed og meget mere.

Et godt mobilabonnement skal dække dine mobilbehov til en god pris og med ordentlige abonnementsforhold.

Sådan finder du det bedste mobilabonnement for dig

Du finder det bedste og billigste abonnement, som passer til dig, hvis du kender dit behov.

  • Hvor mange timer taler du om måneden?
  • Ringer du til eller fra udlandet?
  • Hvor mange GB data bruger du hver måned?

Hvis du betaler for mere tale og data, end du bruger, kan du spare penge ved at skifte abonnement.

Find ud af, hvor meget du bruger

Start med at tjekke dit nuværende forbrug. På dit teleselskabs hjemmeside kan du se, hvor meget taletid og mobildata du bruger om måneden. Skriv ned, hvad du bruger af:

  • Tale
  • Mobildata (altså data gennem mobilen og ikke wifi)
  • Mobildata i EU
  • Udlandstelefoni

Se på dit forbrug over en periode på fx tre måneder. Så har du bedre mulighed for at finde et abonnement, der passer til dig.

Pas på dyre pakkeløsninger

Spotify, HBO Nordic, Netflix, e-aviser og magasiner følger i flere tilfælde med i mobilabonnementet.

Du kan spare penge ved at få tjenester med i dit mobilabonnement, men kun hvis du bruger tjenesterne i forvejen. Ellers betaler du ekstra for produkter, som du ikke har brug for.

Hvor meget data i EU bruger du?

Mobilabonnementerne indeholder ofte data, du kan bruge i EU. Rejser du meget, er det vigtigt, du ved, hvor meget data, du kan bruge i EU.

Hvis du primært opholder dig i Danmark, skal du også holde øje med, at du ikke betaler ekstra for en masse data i EU, som du ikke bruger.

Hvad koster det at ringe til udlandet?

Ringer du meget til familie eller venner uden for Danmark? Så tjek, om nogle abonnementer har særligt gode priser på opkald til det land, du ringer meget til.

Vær opmærksom på, at du kan tale med folk i udlandet på andre måder end via et telefonopkald. Måske kan I tale sammen over wifi ved hjælp af apps som Teams eller lignende.

Hvor god er dækningen der hvor du bor?

Signalet hos teleselskaberne er forskelligt, fordi selskaberne bruger forskellige telemaster. Overvejer du at skifte abonnement, skal du tjekke dækningen hos det selskab, som du vil skifte til. Du kan se på teleselskabernes hjemmesider, hvor de hver især giver god forbindelse.

Lokalt kan der være forskelle i forbindelsen, så du kan også spørge dine naboer, hvordan signalet er på deres abonnementer.

På nyere telefoner kan du få bedre dækning ved at bruge wifi-opkald.

Se herunder hvilke mobilabonnementer vi anbefaler, som er:

  • Bedst i Test
  • Giver fri tale i EU
  • Flest data for få penge
  • Med de mest tilfredse kunder
  • På TDC’s netværk

Disse mobilabonnementer anbefaler Forbrugerrådet Tænk

Der findes ikke mobilabonnementer, der tilgodeser alles behov. Derfor anbefaler vi flere forskellige mobilabonnementer. Fire abonnementer opnår at blive Bedst i Test. Det er abonnementer, som passer til de fleste.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?