Retningslinjer for kommentarer på taenk.dk | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Retningslinjer for kommentarer på taenk.dk

Kommentarer på taenk.dk skal leve op til Forbrugerrådet Tænks retningslinjer for kommentarer på vores hjemmeside. 

Følgende retningslinjer gælder for alle kommentarer:

  • Forbrugerrådet Tænk påtager sig ikke ansvar for kommentarernes indhold.
  • Vedkommende, der skriver en kommentar, kan stilles til ansvar for eventuelle lovovertrædelser, for eksempel injurielovgivningen.
  • Kommentarer må ikke kopieres eller bruges i andre sammenhænge.

Pas på dine personlige oplysninger

Skriv aldrig dit navn, adresse, e-mail, telefonnumre, kontonumre, medlemsnumre eller andre personlige oplysninger i en kommentar eller et opslag til en af vores sider.

Hvis du kommer til at gøre det alligevel, vil vi slette din kommentar

Særligt vedrørende kommentarer til testede produkter:

Som medlem hos Forbrugerrådet Tænk har du mulighed for at kommentere på de produkter, som vi har testet, herunder angive stjerner (ratings) Kommentarerne vises i kronologisk rækkefølge efter dato for indgivelse.

Dit fornavn og efternavn vil blive offentliggjort i tilknytning til kommentaren.

Forudsætningen for at kommentere er:

  • at du har personlig erfaring med det konkrete produkt, som kommenteres
  • at din kommentar forholder sig til det testede produkt.
  • at du ikke har kommerciel eller personlig interesse i at kommentere et produkt, herunder har modtaget penge eller andre former for vederlag forud for din kommentar.
  • og at dine kommentarer overholder de gældende retningslinjer for kommentarer på taenk.dk. 

Forbrugerrådet Tænk forbeholder sig ret til at slette kommentarer på hjemmesiden, hvis de:

  • Er lovstridige, for eksempel æreskrænkende eller overtræder ophavsretsloven, eller indeholder personfølsomme oplysninger
  • Er af kommerciel karakter.
  • Er nedladende over for modparten eller har karakter af personangreb.
  • Ikke holder en sober tone.
  • Ikke forholder sig til det konkrete indhold eller temaet i den oprindelige artikel.
  • Afsporer debatten.
  • Blot henviser til andre hjemmesider ved kun at skrive et link.
  • Er en kopi af tidligere indsendte kommentarer.
  • Ikke er relevante for Forbrugerrådet Tænk, det vil sige,. ikke omhandler forbrug i bred forstand.

For kommentarer til testede produkter forhold forbeholder vi os i øvrigt retten til at slette kommentaren, hvis:

  • Kommentaren, eller dele heraf, er i strid med gældende lovgivning
  • kommentaren ikke forholder sig til selve produktet og/eller ikke er baseret på en konkret erfaring med produktet.
  • kommentaren ikke længere er relevant for eksempel hvis produktet ikke længere er på markedet eller vores test ikke længere er aktuel.
  • kommentaren har kommerciel karakter eller på anden måde ikke alene er udtryk for egen mening.

Som producent har du mulighed for at skrive en kommentar, til kommentaren, via dette link til genmæle.

Eventuelle svar, indsigelser til kommentarers lovlighed eller slettede kommentarer med videre kan indsendes til: web@fbr.dk