Sådan klager du over en læge eller et hospital

Undersøgelse på et hospital eller behandling af en fysioterapeut kan du klage over, hvis du mener, der er sket en fejl.

Klagesystemet i det danske sundhedsvæsen er gratis, men det kan være svært at finde rundt i. Derfor er det vigtigt, at du har styr på, hvor og hvordan du klager.

Skal jeg søge erstatning, hvis jeg klager?

Klager og erstatning er 2 forskellige ting. Du kan derfor godt søge erstatning og klage på samme tid, hvis du har fået en skade på grund af behandling eller medicin.

Tal med regionen, inden du klager

Før du klager over din behandling, tilbyder regionen dig en samtale.

Samtalen med din region vil være en dialog mellem dig og de personer, der har behandlet dig. I nogle tilfælde kan ledelsen på den afdeling, du blev behandlet på, også være til stede på mødet. 

Samtalen kan du bruge til at få svar på spørgsmål om den behandling eller behandler, du er utilfreds med.

Pårørende, bekendte eller en advokat kan være gode at tage med, når du skal have dialogen med regionen. Patientorganisationer eller frivillige besiddere kan hjælpe dig, hvis du ikke har nogen. Du kan tage med til samtalen.  

Dialogen med regionen er et tilbud, og samtalen erstatter derfor ikke din klagesag. Du kan stadig klage, hvis du ønsker det.

Patientvejledningen kan hjælpe dig med at klage

Klagesystemet i sundhedsvæsenet kan virke forvirrende. Derfor kan det være trygt og rart at få hjælp af en professionel patientvejleder i sundhedsvæsenet.

Patientvejlederne kan hjælpe dig, hvis du har brug for uvildig rådgivning i forbindelse med din klagesag.

Patientvejledernes rådgivning er gratis, og de har tavshedspligt.

Skal du klage over behandling eller din behandler?

Klager du over sundhedsvæsenet, skal du beslutte om, du vil klage over en navngivne sundhedspersoner eller dit behandlingsforløb – du kan ikke klage over begge.

Klager over behandling bliver håndteret af Styrelsen for Patientklager.

Behandlinger du kan klage over:

• undersøgelse og diagnose
• information om og samtykke til behandling
• journalføring
• sundhedspersoners tavshedspligt
• lægeerklæringer
• psykiatrisk behandling

Klager over sundhedspersoner bliver behandlet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Du kan godt klage over en konkret person i sundhedsvæsenet selv om, du ikke kender pågældendes navn.

Sundhedspersoner du kan klage over:

• din praktiserende læge
• speciallæge
• fysioterapeut
• kiropraktor
• fodterapeut

Hvad kan du ikke klage over?

Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn træffer deres afgørelser ud fra skriftlig materiale. Det betyder at de kigger på journaler og blodprøvesvar og mere, når de behandler din klage. Derfor kan de ikke afgøre klager om mundtlig kommunikation for eksempel om, en læge har talt grimt til dig.

Hvad er fristen for at klage?

Fristen for at klage over en behandling eller behandler i sundhedsvæsenet er 5 år fra den dag, du modtog behandling.

Klagefrist kan blive sat ned til 2 år, hvis du har haft mistanke om eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling. Det kan ske, hvis du kontakter din læge, fordi du mener, du har fået gener efter et behandlingsforløb.

Overholder du ikke klagefristen, er chancerne for at få behandlet din sag meget ringe.

Skal jeg sende dokumentation med, når jeg klager?

Myndighederne har ansvaret for at skaffe din journal og indhente alle andre oplysninger, der er relevante i forhold til din klage. Du har kun ansvar for at udfylde og indsende en klageformular.

Klagen bliver ikke behandlet, før du har haft mulighed for at se og kommentere på det materiale, myndighederne har indsamlet.