Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Hver fjerde ung læser ikke på emballagen, når de køber ind

Unge kigger sjældnere end den resterende del af befolkningen på oplysninger som næringsindhold, datomærkning og kilopris, når de fylder madvarer i indkøbskurven i supermarkedet. Dermed risikerer de at snyde sig selv, mener Forbrugerrådet Tænk.
Af Forbrugerrådet Tænk
6. September 2017
tyg på det

Varerne i supermarkedet bliver ikke nærstuderet, inden de bliver udvalgt. I hvert fald ikke når mange 17-25 årige køber ind. Det er én af konklusionerne i en undersøgelse om unges mad- og indkøbsvaner, som YouGov har foretaget for projektet ’Tyg på det’ hos Forbrugerrådet Tænk.

24 % af de unge svarer nemlig, at de sjældent eller aldrig læser produktoplysningerne på emballagen. Det kan være oplysninger som mærkningsordninger, ingredienser, næringsindhold eller datomærkning. Og det er vigtig viden, hvis man vil vide, hvad man putter i indkøbskurven, mener Anja Philip, der er formand hos Forbrugerrådet Tænk:

”Vi bliver dagligt bombarderet med reklamer og farverig markedsføring, der kan lokke os til at vælge produkter, som bare på grund af emballagen sender et bestemt signal. Vi behøver selvfølgelig ikke nærstudere alting, men hvis du engang imellem tager dig tid til at læse, hvad din mad egentlig består af, undgår du at snyde dig selv”, siger Anja Philip.

Desuden viser undersøgelsen, at 26 % af de unge sjældent eller aldrig kigger på kiloprisen.

Lad dig ikke narre af supermarkedets metoder

Projektet ’Tyg på det’ vil klæde unge på, så de er bedre rustet til indkøbsturen, hvor der kan være mange ting at holde øje med:

”Vi vil gerne hjælpe de unge, så de lettere kan træffe oplyste valg. Fx er et godt råd at kigge efter nøglehulsmærket og fuldkornsmærket, hvis man gerne vil købe sundere produkter eller være bevidst om, at indretningen i supermarkederne langt fra er tilfældig. Der er tænkt nøje over, hvor varerne er placeret, så du helt automatisk er mere tilbøjelig til at vælge noget bestemt. Fx står de billigste udgaver af basisvarer, som fx mel og havregryn ofte på de nederste hylder, så hvis du er prisbevidst forbruger, er det vigtigt, at du ikke tager det første produkt, du får øje på”, siger Anja Philip.

’Tyg på det’ vil dog langt fra skræmme de unge væk fra supermarkedet, da der er masser af positive ting ved selv at købe sine råvarer frem for at ty til ofte dyrere og mere usund fastfood.

På Ungdommens Folkemøde 7. og 8. september 2017 kan du møde ’Tyg på det’ i Forbrugerrådet Tænks telt torsdag kl. 11.30-14.00 og fredag kl. 9.00-14.00. Her kan du tage en tur gennem et minisupermarked og få tips til, hvordan du gennemskuer butikkens salgsmetoder, sparer penge og får valgt de varer og tilbud, der passer til dig. 

Om undersøgelsen

I alt har 503 unge mellem 17 og 25 år og 806 voksne over 26 år svaret på spørgsmål om deres madvaner, indkøb og viden om mad.

Læs hele undersøgelsen her

Udpluk af konklusioner fra undersøgelsen

  • Der er færre unge (45%) end ældre (55%), der ofte eller altid læser produktoplysninger på emballagen af madvarer.
    • 24 % af de unge læser sjældent/aldrig på emballagen mod 15 % blandt den ældre del af befolkningen.
  • Der er flere unge, der aldrig kigger på kiloprisen, når de handler i et supermarked (26 % vs. 17 %). Til gengæld er der signifikant flere unge, der ved, hvor man kan få kiloprisen oplyst (66 % vs. 59 %).
  • Flere unge end ældre ved, at ingredienser, der er fremhævet på ingredienslisten er allergener – altså ingredienser, der kan medføre allergiske reaktioner (57 % vs. 43 %).
  • Færre unge (66 %) end voksne (72 %) synes, det er vigtigt at spise sundt.
    • Bland de unge er det i langt højere grad vigtigt for kvinder (76 %) og 21-25-årige (73 %) at spise sundt, mens det regionalt betragtet er signifikant mindre vigtigt blandt unge fra Region Sjælland (46 %).
  • De unge adskiller sig fra den ældre del af befolkningen ved i mindre grad at forbinde sund mad med ”fiberholdigt/groft/fuldkorn” og ”fedtholdigt”, men i højere grad at forbinde det med ”proteinrigt”.
    • De unge fra Region Hovedstaden (13%) forbinder i højere grad sund mad med økologi end unge fra de andre regioner (3%).