Byggeprojekt: Sådan laver du en kontrakt med håndværkeren
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Byggeprojekt: Sådan laver du en kontrakt med håndværkeren

Renoverings- og byggearbejde i dit hjem bliver hurtigt et stort og dyrt projekt. En standard-kontrakt med håndværkeren sikrer dig mod dyre misforståelser. Find den her.

Mette Andrea Boesgaard · Foto: Getty Images · 6. marts 2020
Håndværker der arbejde

Laver du nyt køkken eller badeværelse? Bygger du om eller ud? Renoverer du dit hus? Så kan misforståelser mellem dig og håndværkeren let komme til at koste rigtigt dyrt.

En skriftlig aftale mellem dig og håndværkeren kan sikre, at byggeprojektet ikke ender i en strid om penge eller kvaliteten eller omfanget af håndværkerarbejdet. Har du en skriftlig aftale med håndværkeren, er det også lettere at klage over håndværker-arbejdet i et ankenævn, hvis I bliver uenige.

Download og lav en standardaftale

Skriftlige aftaler er svære at lave, hvis du ikke har erfaring med det. Derfor har Forbrugerrådet Tænk sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen (i dag Energistyrelsen), Dansk Byggeri og installatørernes organisation TEKNIQ lavet en standard-kontrakt til dig.

Standard-aftalen hedder AB forbrugeraftale – AB står for Almindelige betingelser.

Kontrakten fastlægger betingelserne for håndværker-arbejdet. Det kan for eksempel være:

  • Tidsplan for byggeriet.
  • Pris og betalingsforpligtigelser.
  • Forsinkelser og forlængelse af tidsfrister.
  • Aflevering af byggeriet.
  • Parternes ret til at ophæve aftalen.
  • Sikkerhedsstillelse – både din og håndværkerens.
  • Mangler ved arbejdet.
  • Dine pligter i forhold til blandt andet opgaven og myndighederne.
  • Eftersyn af arbejdet efter et år.
  • Håndværkerens pligter i forhold til eksempelvis vejledning og materialer.
  • Tvister og ankemuligheder.

Kontrakten kan du bruge på alt håndværker-arbejde, der koster over 3.000 kroner. Aftalen er frivillig – du skal altså selv aftale med håndværkeren, at I bruger denne kontrakt, hvis den skal gælde.

Ændrer eller udvider I det arbejde, som håndværkeren skal udføre? Så kan du bruge tillægsaftalen til at lave en god, skriftlig aftale med håndværkeren.

Download kontrakten til håndværkerarbejdet

Du kan downloade standard-kontrakten til håndværkeren gratis. Aftalen er i Word-format, så du selv kan udfylde kontrakten og sende den til håndværkeren:

Vil du ændre på aftalen med håndværkeren? Så skal du bruge tillægsaftalen. Aftalen er i Word-format, så du selv kan udfylde kontrakten og sende den til håndværkeren.