Databeskyttelse: Sådan får du kontrollen over dine data
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Databeskyttelse: Sådan tager du kontrollen med dine data tilbage

Undgå, at dine personlige oplysninger flyder unødigt rundt og risikerer at blive misbrugt. Se, hvordan du med EU's forordning om databeskyttelse kan beskytte dine private data.

Michael Haddar · 27. juni 2019
Seniorjurist forklarer hvordan du får kontrol over dine data

Oplysninger, som kan identificere dig som person, hører under databeskyttelsesloven. Det kan være oplysninger som dit navn, adresse, pasnummer eller helbredsoplysninger.

Databeskyttelsesloven gælder, når dine oplysninger indsamles, bruges eller opbevares af virksomheder eller organisationer – hvad enten det sker digitalt eller i papirform.

Her er syv måder, du kan bruge databeskyttelsesloven til at beskytte dine private data.

Hvem behandler dine data – og hvorfor?

Virksomheder må kun indhente og opbevare relevant information, og de må ikke opbevare dem længere end nødvendigt. I de fleste tilfælde er det, når formålet, de blev indhentet til, er opfyldt.

Virksomhederne skal give dig klar besked om, hvad dine oplysninger bliver brugt til, og hvem der har adgang til dem. De skal også kunne svare på, hvor længe dine data bliver opbevaret, og hvordan du trækker din tilladelse – det som også kaldes samtykke – tilbage.

Informationen skal præsenteres for dig i et tydeligt og letforståeligt sprog uden brug af tekniske eller juridiske begreber.

Få slettet din konto og tilhørende data

Samtykke til at behandle dine oplysninger du har givet til en virksomhed, har du ret til at trække tilbage. Det skal være ligeså nemt for dig at annullere dit samtykke som at give dit samtykke.

Virksomheder skal automatisk slette dine oplysninger, hvis de ikke længere har brug for dem.

Oplysninger kan du dog ikke få slettet, hvis det går i mod en indgået kontrakt, lov eller hvis myndighederne skal indhente de pågældende data. Du kan for eksempel ikke bede dit forsikringsselskab slette alle dine data, hvis du fortsat ønsker at være kunde hos dem. SKAT og politiet er eksempler på myndigheder, hos hvem du heller ikke kan få slettet dine data.

Få indsigt i dine data

Personoplysninger som virksomheder eller organisationer har indsamlet om dig, har du ret til at se – uden beregning. Oplysningerne skal leveres i et filformat, du kan åbne og læse.

Gør indsigelse mod overdrevent og unødvendig brug af din data

Behandler en virksomhed eller organisation dine personlige data, har du i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse. Du kan altså bede en virksomhed eller organisation om at stoppe med at anvende dine data, hvis du for eksempel ikke længere er kunde eller medlem hos dem.

Direkte markedsføring såsom nyhedsbreve og telemarketing kan du altid gøre indsigelse mod.

Tag magten tilbage fra computerne

Virksomheder bruger ofte computerprogrammer, når de skal håndtere deres kunder. En automatisk afgørelse kan altså blive truffet på baggrund af dine personlige oplysninger.

Ansøger du din bank om et lån, kan ansøgningen for eksempel bliver behandlet og afgjort af en computer.

Afgørelsen kan have stor betydning for dig, og her har du ret til at vide, om en beslutning vedrørende dig er truffet af et menneske eller en maskine. Er sidstnævnte tilfældet, har du ret til at få afgørelsen gennemgået af en person.

Ret i dine personlige oplysninger

Virksomheder der har indsamlet fejlagtige data om dig, har du ret til at kontakte og bede dem opdatere og rette dine data. Virksomheder har pligt til at rette i ufuldstændige og forkerte oplysninger uden unødig forsinkelse.

Flyt dine oplysninger

Virksomheder og organisationer har pligt til at overføre data til andre virksomheder på din opfordring. Det kaldes også retten til dataportabilitet. Skal du for eksempel skifte bank, er den tidligere bank altså forpligtet til at sende dine informationer videre til din nye bank.

Forbrugerrådet Tænk mener: Kræv dine digitale rettigheder overholdt

"Det var en stor sejr for forbrugerne, da databeskyttelsesreglerne (GDPR) endelig trådte i kraft i 2018 efter mange års lobbyarbejde.

Nu er det op til dig at gøre dem gældende. Bed om at få indsigt i dine oplysninger, få dem rettet eller slettet, hvis de er forkerte. Vi holder et skarpt øje med at virksomheder og myndigheder, så reglerne kan komme ud at leve i hverdagen og ikke kun på papiret."

- Anette Høyrup, Seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk