Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Forbrugerrådet Tænk klager over fup med refurbished smartphones

Kunder, der skal have ombyttet en defekt telefon, risikerer at få udleveret en mobiltelefon med brugte dele, selv om de har krav på en fabriksny mobil.
Af Maria Stove
24. Marts 2017
udlevering af refurbish
Foto: Getty Images

Teleforhandlere udleverer genbrugstelefoner til kunderne

Reklamerer du over en defekt telefon, risikerer du at få udleveret en smartphone med brugte dele, når du skal have telefonen ombyttet - selv om lovgivningen utvetydigt slår fast, at teleforhandlerne skal ombytte til fabriksnye modeller.

Forbrugerrådet Tænk har fået flere henvendelser om Apple-produkter og har derfor anmeldt forhandlerne til Forbrugerombudsmanden.

Læs brevet til Forbrugerombudsmanden

Domstol, forbrugerklagenævn og Dansk Erhverv enige: Telefonen skal være ny

Fabrikationsfejl på din mobiltelefon giver dig ifølge købeloven krav på at få den repareret eller ombyttet, når du bruger din reklamationsret. Vælger butikken ombytning, skal den nye telefon vitterlig være ny.

Få hjælp til at klage, hvis det er sket for dig

Forbrugerklagenævnet fastslog enstemmigt dette i 2014, og afgørelsen blev stadfæstet i retten i december 2016. Sagen blev indledt, da en forbruger købte en ny iPhone 4 i Apples webshop.

Telefonen havde en defekt og blev ombyttet til en anden telefon, der viste sig at være refurbished.

Apple nægtede at følge Forbrugerklagenævnets afgørelse, og derfor endte sagen i retten, hvor dommen også faldt ud til forbrugerens fordel.

Sådan kan du vide, om din telefon er refurbished?

Udlevering fortsætter efter dommen

Forbrugere har efter dommen mod Apple kontaktet Forbrugerrådet Tænk, fordi de mistænker telefonerne, de har fået udleveret hos forhandlerne, for at være refurbished.

Forbrugerrådet Tænk har derfor klaget til Forbrugerombudsmanden og anmodet hende om at undersøge sagen.

Tip os, hvis det er sket for dig