Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Gør dit forbrug grønnere med vores test

Forbrugerrådet Tænk tester produkter, så du kan finde de bedste. Ved at vælge gode produkter, der holder længe, kan du spare på naturens ressourcer - samtidig med at du sparer penge.
mindre-klimabelastende-forbruger-vores-test
Foto: Getty Images

Sådan kan du forbruge mere klimavenligt

Vil du vise hensyn til klima og miljø, når du forbruger? Forbrugerrådet Tænks videnskabelige test hjælper dig med at finde gode og holdbare produkter.

Vores indhold om klima hjælper dig med at vælge faktabaseret og klogt.

Gode råd til at rykke dit forbrug

Opvaskemaskiner: Her er de bedste i test
Find en energivenlig opvaskemaskine

En opvaskemaskine bruger meget mindre vand, end hvis du vasker op i hånden. I testen af opvaskemaskiner har vi testet, hvor meget vand og strøm de enkelte maskiner bruger, så du kan finde den, der er mest effektiv.

Vores laboratorie har også tjekket, om de forskellige dele er robuste, så du kan undgå at købe en opvaskemaskine i dårlig kvalitet.

Telefonen holder ikke
Vælg holdbare produkter med Mærkebanken

I Mærkebanken deler vores medlemmer deres erfaring med forskellige produkter, lige fra el-cykler til ovne. 

Du kan bruge medlemmernes erfaringer til at finde de mærker, der holder i længden. 

Sådan spiser du mere klimavenligt

Den mad, vi spiser, belaster klimaet. Men hvordan rykker du mest på klimabelastningen? Skal du spise lokalt, grønt eller økologisk? 

Få svaret med vores tips til mere klimavenlig mad.

Find en god elcykel

En elcykel er en hurtig og grøn måde at komme fra A til B. Vi har testet elcykler, så du kan finde den bedste model.