Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

App: Undgå madspild med For Resten-appen

Madrester kan let forvandles til dejlig mad. Sådan forhindrer du madspild og sparer penge. For Resten-appen giver dig tips og idéer til at undgå madspild.
Af Line Knutsson
27. Marts 2017
forresten-app
Foto: Benjamin Media

Madrester kan blive til lækker mad med gratis app

Køleskabets grøntsagsskuffe gemmer på et kvart hvidkålshoved. En lille rest kødsovs fra i går ligger i en bøtte og venter på sin skæbne. Hvis ikke disse rester skal ende som madspild, skal du bruge dem til noget, inden de bliver for gamle. Men hvad kan de bruges til?

For Resten-appen har Forbrugerrådet Tænk udviklet i samarbejde med Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer med støtte fra Miljøstyrelsens "Puljen til Mindre Madspild 2016". Appen hjælper dig til at give madrester nyt liv i spændende retter.

Appen indeholder udover en masse opskrifter også gode råd og tips til opbevaring og holdbarhed af forskellige madvarer og idéer til, hvordan du kan bruge dine rester i din madlavning.

Opskrifter, opbevaring og holdbarhed samlet 1 sted

Appen indeholder 8 kategorier af ingredienser som for eksempel mejeriprodukter, kød og krydderurter. I appen kan du få inspiration til at bruge rester fra alt lige fra risengrød til hakkebøf eller yoghurt.

Ingrediensoversigten indeholder alle mulige forskellige slags ingredienser. Har du en rest gulerødder, skal du finde gulerødder i kategorien grøntsager. Tryk på gulerødder og frem kommer gode råd om opbevaring, holdbarhed og en række opskrifter, hvor gulerødder indgår.

Opskrifterne er for en dels vedkommende indsendt af følgere af Forbrugerådet Tænks madteams Facebook-side Madrevolutionen.  

Besøg Madrevolutionen

Hent For Resten-appen her:

iPhone: Hent appen i App Store

Android-telefoner: Hent appen i Google Play

Madspild koster hvert år Danmark 11,6 milliarder kroner.

Madspild belaster miljøet, for når maden bliver smidt ud, har vi spildt energi, vand, sprøjtemidler og andre ressourcer på at producere mad, som ingen spiser.

I gennemsnit smider hver dansker 47 kilo mad væk om året – hvilket for en familie med 2 voksne og 2 børn svarer til at smide mad ud for 7.200 kr. om året.

Her er der mere indhold for dig, som er medlem

Log ind eller køb adgang

Undgå at blive snydt med vores uafhængige testresultater og anbefalinger.

Find let de bedste produkter til dit behov med vores produktsammenligner.

Få masser af gode råd til før, under og efter køb og hjælp til dine rettigheder.