Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Madens indpakning snyder dig med salgsgas

Emballagen lokker med lækre billeder og velvalgt tekst, og 6 ud af 10 er blevet snydt af indpakningen på maden. Forbrugerrådet Tænk vil bekæmpe den uærlige markedsføring.
Af Mette Andrea Boesgaard
11. Oktober 2016
Pizza

Madens emballage snyder

Maden på supermarkedernes hylder indeholder ikke altid det, som emballagen får dig til at tro. Flotte illustrationer, mærker og lækre ord fortæller nemlig ikke altid den sande historie om, hvad det er for et produkt, du køber.

Producenterne lokker dig med salgsgas, så du vælger deres varer frem for de andre varer i butikken, og mange bliver snydt.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en undersøgelse, der viser, at 6 ud af 10 er blevet snydt af madens indpakning. Hver 4. føler sig endda jævnligt snydt.

Emballagen stiller store krav til dig

Reglerne for, hvad producenterne må pryde emballagen med, er vage, og ofte bliver de ikke håndhævet af myndighederne. Dertil kommer, at producenterne tit går lige til grænsen.

Det betyder, at du som forbruger let bliver vildledt, når du køber ind i supermarkedet.

Forbrugerrådet Tænk har været i supermarkedet og fundet produkter, der snyder med salgsgas. Vi har blandet andet fundet grøntsagsbånd, der overdriver indholdet af grøntsager og roastbeef-pålæg, som er kogt – ikke stegt.

Disse 21 produkter er anmeldt for vildledende markedsføring

Fødevareproducenterne skal stoppe salgsgas

Forbrugerrådet Tænk vil gerne have, at fødevareproducenterne er mere ærlige i deres markedsføring.

Du skal kunne regne med, at maden i din indkøbsvogn, er, hvad den giver sig ud for at være.

Forbrugerrådet Tænk mener: Mere ærlighed, mindre salgsgas på fødevareemballager

Forbrugerrådet Tænk opfordrer fødevareproducenterne til at være ærlige og give klar besked om, hvad vi putter i indkøbskurven, når vi køber ind. Vi laver derfor kampagnen ”Ærlig snak eller ren salgsgas?”, hvor vi stiller 3 krav til fødevareproducenterne:

  • Stop salgsgas på fødevare-emballagen.
  • Fjern vildledende private mærker.
  • Usunde fødevarer må ikke forklæde sig som sunde.

Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk