Symbolerne hjælper vores indkøb på vej: Svanen, Blomsten, Ø-mærket, Den blå krans. Og der kommer hele tiden nye til.
I januar lancerede Vestas for eksempel et energimærke, WindMade, til produkter fremstillet ved hjælp af vindenergi.
Stort udvalg af mærker
Udvalget af forbrugermærker er stort, og de findes på alt fra fødevarer, tøj, møbler, hudpleje og hårde hvidevarer.
I tøjbutikkerne kan du støde på mindst 12 forskellige mærker, og i afdelingen for økologiske fødevarer findes der otte forskellige nationale og internationale mærker.
Hjælp til forbrugerne
I begyndelsen af februar kom mærket samfundsinvestor.dk til verden. Mærket er til virksomheder, der giver økonomisk støtte til offentlige projekter, for eksempel et forsikringsselskab, der finansierer renovering af kloakker.
Bag mærket står cand.scient.pol. Rikke Sønder Larsen, som har en fortid hos Tryg, hvor hun arbejdede med projektledelse og kontraktforhandling. Hun er selv stor tilhænger af forbrugermærker.
”Jeg kigger selv efter mærkerne, når jeg handler. Mange forbrugere går op i, hvad de kommer i indkøbsvognen, og der er mærkerne gode. De fortæller hurtigt, hvilket produkt man har med at gøre, i stedet for at man skal læse seks linjer bag på varen,” siger Rikke Sønder Larsen.
Mere skade end gavn
En af grundene, til at virksomhederne benytter sig af mærkerne, er ønsket om at fremstå som sunde og bæredygtige over for forbrugerne og dermed øge salget.
Da det røde ø-mærke kom frem, steg salget af økologiske fødevarer, men ifølge Jon Fuglsang, forbrugssociolog og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, er vi nået til et punkt, hvor forbrugerne er ligeglade.
”Alle produkter kan opnå et mærke, næsten ligegyldigt hvor afskyelig en kvalitet de har. Eksempelvis kan en burhøne godt få nøglehulsmærket. Hver for sig har mærkerne et mål om at gøre fødevarerne bedre, men tilsammen udhuler de fuldstændig det, som de hver især prøver på at gøre,” siger Jon Fuglsang.
Han mener, at mærkerne skal væk, så forbrugerne i stedet får en forståelse for god fødevarekvalitet og bruger deres sunde fornuft, når de handler.
Bedre med færre mærker
Klaus Melvin Jensen, kampagneleder for Aktive Forbrugere, er ikke lige så kritisk over for mærkerne, men siger alligevel: ”Jo færre mærker – jo bedre. Det er mere overskueligt for forbrugerne, hvis man kun skal sætte sig ind i få mærker.”
Han peger på, at det fælles europæiske økologimærke faktisk gør det nemmere for forbrugerne, da vi ikke skal forholde os til 27 forskellige økologimærker fra de 27 EU-lande. Dog er det vigtigt, at vi ved, hvem der er afsender på mærket.
”For at et mærke er troværdigt, skal der helst stå en uafhængig tredjepart bag. Det kan for eksempel være staten, EU eller en international certificeringsvirksomhed. Og derudover skal der være en garanti for, at mærkede varer er markant bedre end ikke-mærkede varer,” mener Klaus Melvin Jensen.
Af Astrid Lærke Rantorp
