se mere
Gode råd
Hvor godt printer maskinen?
Udskrivningskvaliteten er testet ved at printe tekst og grafik på almindeligt papir og digitale fotos på fotopapir.
Vi har vurderet, om bogstaverne i tekstprint står skarpt, og om billederne har god detaljerigdom og farveægthed.
Arbejdshastigheden er også med i den samlede vurdering for printfunktionen.
Detaljerne ved printfunktionen kan ses udfoldet under portrætterne for de enkelte modeller. Bemærk, at sort/hvid printere ikke bliver bedømt på udskrift at foto.
Printfunktionen vægter 35 % for multifunktionsprintere og 65 % for standardprintere i den samlede bedømmelse.
Hvor godt fungerer scanner- og kopifunktionen?
Scannerfunktion er vurderet ud fra, hvor godt og hurtigt printeren scanner dokumenter, magasiner og fotos.
Ligeledes er kopimaskinen vurderet på både kvalitet og hastighed. En samlet vurdering af henholdsvis scanner og kopifunktionen er gengivet i testskemaet.
Scanner -og kopifunktionen vægter 15 % hver i den samlede bedømmelse.
Er printeren brugervenlig?
I testen er det bedømt hvor nemt det er at komme i gang med brugen af maskinen ved installation og kvaliteten af manualerne.
Desuden er der opstillet forskellige brugsscenarier, hvor det er vurderet hvor logiske og tilgængelige funktionerne er.
Derudover er støjniveauet med til at påvirke vurderingen af brugervenligheden.
Brugervenligheden vægter 20 % i den samlede vurdering.
Hvordan fungerer maskinens ekstrafunktioner?
Der er stor forskel på, hvor mange funktioner printerne understøtter. Med i vurderingen er både taget omfanget af funktioner, og hvor godt de virker.
Ekstrafunktioner er f.eks. netværksdrift, ekstra printfunktioner og udskrift uden brug af computer.
Ekstrafunktionerne vægter 10 % i den samlede bedømmelse.
Hvor meget strøm bruger printeren?
Strømforbruget er målt lige efter brug (idle), i stand-by og når printeren er slukket. Der er foretaget en samlet vurdering af strømforbruget ud fra disse målinger.
Et højt strømforbrug, når printeren er helt slukket, tæller meget ned i denne vurdering.
Strømforbruget vægter 5 % i den samlede bedømmelse.
Hvor dyr er printeren i drift?
Blækforbruget er målt ved at lade printeren udskrive henholdsvis billeder, tekst og grafik, indtil den løber tør for blæk.
Blækpatronerne er vejet før og efter testen, og omkostningerne er derefter regnet ud på baggrund af priser på originale blækpatroner. Samme fremgangsmåde er brugt til at teste laserprinterne.
Blæk- og tonerforbruget er ikke medtaget i den samlede vurdering, da prisen er af stor betydning, ligesom at indkøbsprisen af printeren ikke indgår i den samlede vurdering.
I Tænks anbefalinger er dog både anskaffelsespris og blækforbrug taget med i betragtning.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Tænks test
Relaterede test
Vær aktiv
Kom med dine erfaringer om produkter i Tænks Mærkebank, bliv markedsagent og tjek priser, eller forlang fair play i supermarkedet.
Læs mere om hvordan du kan støtte det forbrugerpolitiske arbejde












