se mere
Gode råd
Vi har testet opvaskemaskinerne ved at fylde dem med 98 stykker service.
Glas, kopper, tallerkener, bestik, plasticbokse, potter og pander er blevet gjort beskidt med kød, æg, spinat, havregryn, tomat juice, te og mælk og derefter tørret.
Testet på to programmer
Vi har testet maskinerne på to programmer. Hovedprogrammet er for de fleste maskiner et autoprogram. Hvis maskinen ikke har et sådan program, har vi valgt Normal eller Standard. Hvis det var muligt, valgte vi et hovedprogram uden eller med max en forvask.
Det andet program, vi har testet maskinerne på, er i de fleste tilfælde et øko-program eller spareprogram, der generelt bruger mindre vand, vasker ved en lavere temperatur og er langsommere, men som alt i alt bruger mindre energi.
Energimærkning
Energimærkningen er den, der er angivet på maskinen. Tildelingen af energimærkninger er udelukkende baseret på et af maskinens programmer – som regel øko-programmet.
Der er kommet ny energimærkning på opvaskemaskiner, der trådte endelig i kraft i slutningen af 2011. Da vi i testskemaet har opvaskemaskiner, der er testet før og efter 2011 er der lidt forskel på hvordan energimærkningen er angivet.
I den gamle ordning var der tre bogstaver i energimærkningen, som angiver opvaskemaskinens energiklasse for henholdsvis energiforbrug, vaskeevne og tørreevne. Den bedst mulige energiklasse var A
Den nye energimærkning, er lidt anderledes, idet energimærkningen for energiforbrug er udvidet med A+, A++ og A+++. Energimærkningen for vaskeevne angives ikke mere, mens energimærkningen for tørreevnen stadig angives.
Opvaskemaskiner får nyt energimærke
Vaske- og tørreevne
En samlet vurdering af maskinens evne til at vaske servicet rent og derefter tørre det helt.
Vi har ændret en lille smule på vurderingen siden sidste år, idet vi ikke længere vurderer antallet af vandmærker på glassene. Det betyder meget lidt for den samlede bedømmelse, men der er sket små forskydninger blandt modellerne fra sidste år.
Tidsforbrug
En bedømmelse af den tid, det tager for maskinen at klare opvasken på det testede program. Tiden kan være en vigtig faktor i situationer, hvor man for eksempel skal bruge tallerkenerne igen kort tid efter.
Vand- og elforbrug
Samlet vurdering af vand- og elforbruget på både hovedprogrammet og øko-programmet.
Brugermanualen
Laboratoriets subjektive vurdering af hvor fyldestgørende og tilgængelig manualen er.
Brugervenlighed
En samlet vurdering blandt andet af, hvor let det er at fylde og tømme maskinen, hvor let det er at tage filteret ud og rense det, håndtering af lågen, saltbeholderen og beholdere til sæbe og afspændingsmiddel, kontrolpanelet samt selvrenseeffekten i lågeområdet.
Støj
En kombination af en objektiv måling af støjniveauet (deciBel) og en subjektiv vurdering af støjen fra et panel bestående af fem personer.
Målingerne kan ikke sammenlignes direkte med producenternes egne, da lydmålinger er meget sensitive overfor metode og omgivelser. Afstand til mikrofon og hvorvidt opvaskemaskinen måles som stående under et køkkenbord, eller frit i rummet gør en kæmpe forskel.
Alle opvaskemaskinerne i vores test er selvfølgelig målt på sammenligneligt grundlag.
Håndværksmæssig udførsel
Er vurderet af laboratoriet, der har set på, hvor robust maskinens dele er. Det drejer sig om døren, sæbeholderen, skuffeholderen, filteret, spriklerarmen og knapper og taster.
Samlet bedømmelse vægtes således:
Vaske- og tørreevne 47,5 %, vand- og elforbrug 20 %, brugervenlighed og brugermanual 18 %, støj 10 %, tidsforbrug 2,5 %, håndværksmæssig udførsel 2 %.
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Tænks test
Relaterede test
Vær aktiv
Kom med dine erfaringer om produkter i Tænks Mærkebank, bliv markedsagent og tjek priser, eller forlang fair play i supermarkedet.
Læs mere om hvordan du kan støtte det forbrugerpolitiske arbejde













