Hvilken minihakker skal du vælge? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Minihakker: Hvilken skal du vælge?

Med en minihakker kan du lave hummus i en fart og slippe for våde øjne, når du skal hakke løg. Men hvordan finder du en god minihakker? Få konklusionerne fra vores test her.

Christina Vejsgaard Foto: Getty Images · 15. november 2021
Ingredienser til pesto i en minihakker

En minihakker er en lille blender, som du kan bruge til hurtigt at hakke grøntsager. Den kan også hurtigt blende en hummus eller pesto sammen.

I 2015 testede vi 11 minihakkere. Testen er ikke længere tilgængelig, da mange produkter ikke længere er i handlen, men konklusionerne fra testen finder du her.

Dyre minihakkere er ikke bedre end billige

De 11 minihakkere, vi testede, kostede mellem 199 og 695 kroner. De dyre modeller klarede sig ikke generelt bedre end de billige, og testvinderen fandt vi blandt de billigere modeller i testen.

10 af 11 testede produkter fik den samlede bedømmelse "god". 

Du behøver altså ikke give mange penge for en minihakker, for at den kan hakke og blende effektivt.

Tjek, om minihakkeren kan komme i opvaskeren

Én af de testede minihakkere adskilte sig fra de andre, fordi ingen af delene kunne gå i opvaskemaskinen. Det gør, at maskinen er mere besværlig at gøre ren.

Minihakkere erstatter i mange tilfælde kniv og skærebræt, så hvis de er for besværlige at rengøre, er de ikke en stor hjælp.

Tjek, om minihakkerens dele kan tåle at komme i opvaskemaskinen, inden du køber.