Sådan skader stofferne i legetøj

DINP er et ftalat på EU’s liste over stoffer, der er potentielt hormonforstyrrende og kan skade lever og nyre. Der må højst være 0,1 procent DINP i legetøj, som børn kan komme i munden.

Allergi- og kræftfremkaldende farvestoffer bør – ifølge standarden for legetøj – ikke kunne måles i tekstil (stykker på mere end ti gange ti centimeter). Dele af standarden er lovpligtig, andre dele er ikke, og testens fund af farvestoffer hører til den sidste gruppe. Selv om standarden altså foreskriver, at disse ikke bør findes i legetøj, er det ikke ulovligt, hvis de alligevel gør det.

Formaldehyd er allergifremkaldende og kan virke irriterende for slimhinder og hud. Derudover er det mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding. Stoffet findes i træprodukter som for eksempel spånplader og finér.

Det er i limen, og stofferne frigives løbende. Det kan også findes i for eksempel tekstil, hvor det har en konserverende virkning. Formaldehyd er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Nikkel er et allergifremkaldende metal, der kan bruges i fremstillingen af blanke metalgenstande. For produkter, der er beregnet til at komme i nærkontakt med hud f.eks. smykker og mobiltelefoner, er der fastsat en grænse for afgivelse (0,5 mg nikkel per cm2 per uge).

Nonylphenol og nonylphenolethoxylat bruges i fremstillingen af nonylphenolethoxylater, der er vaskeaktive stoffer, der for eksempel bruges i efterbehandlingen af tekstil. Nonylphenolethoxylaterne nedbrydes igen til nonylphenol, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker og miljø, og som er svært nedbrydeligt.

Begge stoffer er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der er ingen grænseværdi for nonylphenol i legetøj.

Organiske tinforbindelserkan være hormonforstyrrende, og nogle påvirker immunforsvaret. Flere af dem ophober sig også i fødekæden. De anvendes blandt andet som stabilisatorer i plast og silikone samt i tekstiler. I det nye legetøjsdirektiv er der fastsat en grænse for afgivelse af organisk tin.

PAH dækker over en række tjærestoffer, og nogle er kræftfremkaldende. PAH’er findes naturligt i råolie og opstår ved en ufuldstændig forbrænding. Det ender utilsigtet i legetøjet, fordi et af de anvendte materialer bliver forurenet undervejs i produktionsforløbet.

I det nye legetøjsdirektiv må indholdet af PAH være op til 1.000 mg/kg. Vi fandt indhold af PAH i koncentrationer op til 20 mg/kg.

Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge udvalgte stykker legetøj for indhold af PAH’er for at få et overblik over, hvor udbredt det er i legetøj.

Børnene behøver ikke at putte legetøjet i munden for at risikere at blive udsat stofferne, da PAH’er også kan optages gennem huden ved berøring.

TCEP er en flammehæmmer, og stoffet er påviseligt sundhedsskadeligt. Det skader vores evne til at få børn, og det kan give kræft og nyreskade. TCEP er på EU’s såkaldte kandidatliste over særligt problematiske stoffer.

I det nye legetøjsdirektiv, som er ved at blive implementeret, må indhold af TCEP slet ikke kunne måles i legetøj.

Tungmetaller har forskellige skadelige effekter, og otte af dem er allerede reguleret i det nuværende legetøjsdirektiv. I det nye direktiv er listen over regulerede tungmetaller blevet længere, selv om grænsen for afgivelse i nogle tilfælde er blevet højere.

Azofarvestoffer kan afgive kræftfremkaldende aminer og være giftige for miljøet. I legetøj af tekstil og læder er en række af disse aminer forbudt.