Test: Fryseskabe (Fritstående og integrerede) ❄️
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Test: Fryseskabe

Hvilken fryser er bedst i test? Få Forbrugerrådet Tænks testresultater og anmeldelser af frysere, og se de bedste frysere i test.

Opdateret d. 17. april 2024

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Fryseskabe

Vi har testet 27 fryseskabe, der er mellem 175 og 190 cm høje. De er alle integrerbare eller fritstående modeller, som har energimærkning D, E eller F efter den nye energimærkning

Fryseskabene er testet for hvor gode de er til at indfryse, holde temperaturen, benytte og meget mere.

Vi tester løbende fryseskabe, og tester på samme måde hver gang. Derfor kan du finde køleskabe med forskellig testdato, men alle testresultater er validerede i april 2024

Vi har testet fryseskabe fra følgende mærker:

AEG, Bauknecht, Bosch, Electrolux, Hisense, Ikea, LG, Liebherr, Point, Samsung, Siemens, Smeg og Whirlpool

Mød holdet bag vores fryseskab test

Gitte og Lisbeth står for vores test af fryseskabe. Testen er gennemført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Gitte Sørensen

Gitte Sørensen

Projektleder
Test og analyse
Lisbeth Walker

Lisbeth Walker

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet fryseskabe

  • Funktion er en samlet bedømmelse af funktionen og temperaturstabiliteten, når apparatet er indstillet optimalt, funktion ved anbefalede indstillinger, fryserens isolationsevne i tilfælde af strømsvigt samt frysekapaciteten.

    Hvor godt holder fryseskabet temperaturen?

    Temperaturen i fryseskabet skulle gerne være -18 grader. Vi har indstillet apparatet som det er anbefalet i manualen og når temperaturen er stabil har vi målt temperaturen forskellige steder i fryseren. Vi har målt temperaturerne i fryseren både når den står i et rum, der er 20 grader varmt og når temperaturen i rummet er 10 grader.

    Kan fryseren klare et strømsvigt?

    Vi har undersøgt, hvor længe apparatet er i stand til at holde temperaturen under -9 grader alle steder fryseren i tilfælde af et strømsvigt.

    Hvor god er indfrysningen

    Vi har bedømt frysekapaciteten som et udtryk for, hvor hurtigt fryseren kan fryse en større mængde mad ned. Jo hurtigere indfrysningen sker, jo bedre bevares madens kvalitet.

  • Vi måler energiforbruget mens fryseskabet står og kører ved anbefalede indstillinger. Desuden måler vi energiforbruget under testen af frysekapacitet, hvor en større mængde frisk mad skal indfryses. Vi måler også temperaturen, mens fryseren står og kører og hvor lågen åbnes i 1 minut tre gange i døgnet.

    Det årlige energiforbrug er beregnet under forudsætning af, at fryseren står og kører 6 døgn i ugen, mens man fryser en større mængede mad ned en gang i ugen.

    Reelt energiforbrug, som man vil opleve som forbruger vil afvige fra vores målinger og blandt andet afhænge af, hvor ofte og hvor længe man åbner skabet, temperaturen i køkkenet og temperaturen på de madvarer, der sættes ind i fryseskabet.

  • Brugervenligheden er en samlet bedømmelse af, hvor let det er at installere og indstille fryseskabet, hvor let det er at åbne lågen og indretningen af fryseren. Desuden bedømmer vi rengøring og afrimning.

  • Støjen er både målt objektivt og bedømt subjektivt.

  • Kvalitet af materialer er en subjektiv vurdering af materialekvalitet og holdbarhed foretaget af laboratoriet.

Spørgsmål og svar om fryseskabe

  • Du kan vælge mellem flere typer af frysere: Fryseskabe, kummefrysere og køle-fryseskabe. Hvilken fryser der er bedst afhænger af plads og behov.

    Fritstående fryseskabe klarer sig generelt set bedre i vores test end integrerede. Det skyldes at de fritstående fryseskabe er bedre isolerede.

    Forbrugerrådet Tænk tester skabsfrysere og køle-fryseskabe. Se i vores test hvilke frysere, der er Bedst i Test.

    Kan du ikke se testresultaterne, er det fordi, du ikke er logget ind.

  • En fryser skal være -18 grader. Når du lægger frostvare i fryseren, eller mad, der skal fryses ind, er det vigtigt, at fryseren hurtigt kan få frosset de nye varer ind. Det er også vigtigt at fryseren kan holde sig kold, når varmere madvarer bliver lagt til indfrysning.

  • Skabsfryserne i vores test bruger cirka 200- 300 kWh om året i strøm. Energiforbruget varierer fra skabsfryser til skabsfryser.

    Vores test viser, at du ikke kan regne med at du får en god fryser, hvis du vælger én med bedste energimærkning. Det lave energiforbrug kan nemlig skyldes, at fryseren ikke er god til at indfryse eller holde temperaturen på det indstillede.

Læs mere om dette

Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.