Se mere
Hvad er hormonkemi?
Der er en række stoffer, der - i forsøg med dyr - viser sig at virke hormonforstyrrende. Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion mistænker stofferne for at være årsag til dårlig sædkvalitet hos unge mænd, en kraftig stigning i tilfælde af testikelkræft og for tidlig pubertet.
Forskere har desuden påvist den såkaldte cocktaileffekt, hvor stoffer, som hver for sig i små mængder er uskadelige, kan have en uforholdsmæssig skadelig effekt, når de kombineres.
Hormonkemi er en betegnelse, der dækker over de stoffer, der er mistænkt for at virke hormonforstyrrende.
Hvilke stoffer drejer det sig om?
EU har en liste på 194 stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. I kosmetik er der er tale om 17 forskellige stoffer. Forbrugerrådet vil gerne have dem forbudt.
Hvor findes de?
Hormonforstyrrende stoffer bruges bl.a. i kosmetik og plejeprodukter. Oftest som UV-filter i solcremer og konseveringsmidler – men findes også i fødevarer, som fx tyggegummi.
Vi har tjekket ingredienslisten på 37 pakker tyggegummi og fundet det hormonforstyrrende stof BHA i 13 af pakkerne.
Se hvilke tyggegummi-pakker, der har hormonforstyrrende indhold
Du kan også gøre noget
For at lægge pres på EU-kommissionen og EU-Parlamentet har Forbrugerrådet i midten af februar 2013 oprettet en underskriftsindsamling, hvor man aktivt kan tilkendegive sin modstand mod hormonkemi i forbrugerprodukter.
Læs mere om underskriftsindsamlingen og skriv selv under
Liste med producenter og hormonkemi
Vi har lavet en liste, hvor du kan se, hvilke producenter, der har valgt at udfase brugen af hormonforstyrrende stoffer. Og de producenter, der ikke vil udfase.
Se Forbrugerrådets positiv- og negativliste her (pdf-åbner i nyt vindue)
Vær aktiv
Vær med til at gøre det bedre at være forbruger. Du kan blive medlem, markedsagent, tilmelde dig Brugerbasen eller være med i en af vores kampagner
Vær med her



