WAYF: Hvor kommer du fra?

16.4.2010

WAYF er en forkortelser for Where Are You From. Oversat til dansk betyder det "hvor kommer du fra", og det er præcis det, man skal svare på, når man logger ind på en webtjeneste med et WAYF-login.

Det mener Forbrugerrådets om WAYF

Forbrugerrådet ser WAYF som et eksempel på ’privacy by design’. WAYF fungerer som et mellemled mellem brugeren og tjenesteudbyderen således at sidstnævnte ikke kan se identiteten af brugerne de er i kontakt med.

Ved at bruge WAYF sikrer man brugernes personlige oplysninger mod misbrug eksempelvis i from af målrettet reklame. Ved at webtjenesterne ikke ligger inde med brugernes personfølsomme oplysninger, mindskes risikoen også for misbrug, hvis webtjenesten skulle blive hacket.

Lukket indhold: 
ikke sat

Besøg WAYF's hjemmeside.

Lukket indhold: 
ikke sat

WAYF er et forbindelsesled mellem dit login på en forsknings- og/eller uddannelsesinstitution og eksterne webtjenester. Ved hjælp af WAYF kan studerende få adgang til webtjenester uden at skulle ’afsløre’ deres identitet.

På den måde undgår man at webtjenesterne bruger de personlige oplysninger til eksempelvis at målrette markedsføring til brugerne. Den studerende skal altid give samtykke til dataoverførslen og den personlige data der gives til WAYF lagres ikke.

Sådan fungerer WAYF

  1. En bruger åbner en hjemmeside som vedkommende ønsker at gå ind på. Når brugeren vælger WYAF login videresendes vedkommende til siden hvor man vælger den institution man gerne vil logge ind fra.
  2. Brugeren logger ind på hjemmeinstitutionen ved hjælp af den normale login-metode (brugernavn og pasword).
  3. Brugerdata såsom fornavn, efternavn mv. afleveres til WAYF.
  4. WAYF frasorterer alle unødvendige oplysninger og brugeren bedes godkende (samtykke) at der overføres oplysninger til tjenesten. Der overføres aldrig mere end de absolut nødvendige data.
  5. Data sendes nu til tjenesten, som ud fra de modtagne data afgør om brugeren lukkes ind.

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv