Tema: KollegieKogeri 2010 - en madkonkurrence på Facebook

'Madørerne' fra Falkoner Kollegiet i København vandt KollegieKogeri 2010 live i Aftenshowet den 7. oktober. Vinderne kan se frem til en festmiddag med Brødrene Price.

KollegieKogeri 2010 - en madkonkurrence på Facebook (billede)
KollegieKogeri 2010 er arrangeret på Facebook af Forbrugerrådet. Alle unge, der bor på kollegium eller i ungdomsbolig, var inviteret til at skabe nationens lækreste kollegie(hoved)ret.

Konkurrencen er slut, men du kan se opskrifter og billeder på konkurrencesiderne på Facebook: www.facebook.com/kollegiekogeri.

Lam med æbler, nødder og bær skaffede sejren

Det blev rødmos(s)et lam med æbler, bær og nøddesalat fra Falkoner Kollegiet i København, som løb med sejren i KollegieKogeri 2010. Det besluttede Brdr. Price efter at have smagt på de tre finalisters flotte bud på nationens lækreste kollegiemiddag. Finalen blev sendt direkte i DR’s Aftenshowet torsdag den 7. oktober kl. 18.

Niveauet var højt

”Madørerne vandt fordi de brugte årstidernes grønsager og frugter i en meget enkel og modig ret,” siger Adam Price og fortsætter, ”Niveauet var meget højt hele vejen igennem. men Madørerne havde brugt lam, som der stadig er mange, der ikke tør bruge. Det var med til, at de endte med at løbe med sejren.”

Madørerne kan nu se frem til et besøg af Brdr. Price, der skal lave mad til hele kollegiekøkkenet på torsdag den 14. oktober.

Tæt løb sikrer delt 2. plads

Det var så tæt løb mellem deltagerne, at Forbrugerrådet og Brdr. Price besluttede, at 2. pladsen bliver delt mellem de to andre finalehold: Æde med Glæde fra Rigshospitalets Kollegie og Tæsk med Flæsk fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. Så de modtager 1.klasses råvarer for 5.000 kr.

Det er Forbrugerrådet, som har arrangeret KollegieKogeri 2010. Konkurrencen har kørt på Facebook, og målet har været at bytte dåsemad og frysepizzaer ud med gode danske råvarer og opleve den fælles madglæde.

Sund mad i højsædet på kollegierne

”Vores slogan for konkurrencen har været Al magt til den gode mad - også på kollegiekøkkenet! Og finalens tre retter har vist, at det er lykkedes. Opbakningen til konkurrencen har i det hele taget været utroligt stor. Så tak til de mange deltagere, som har vist, at god og sund mad også er i højsædet på kollegierne,” siger Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet.

Forrest Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet sammen med de to finaledommere, James og Adam Price omkranset af de tre finalehold.

Sådan fandt vi nationens lækreste kollegieret

Den 5.oktober sluttede konkurrencen. Junior-kokkelandsholdet og repræsentanter for Forbrugerrådet udvalgt tre retter, der gik videre til finalen. Retterne blev valgt blandt de 10 retter, som har fået flest vennestemmer på Facebook.

Den 7. oktober blev finalen afviklet live i Aftenshowet. Brødrene Price var overdommere. De smagte og vurderede de tre finaleretter og afgjorde de endelige vinderplaceringer.


Konkurrencen er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.


Vær aktiv

Du kan være med til at støtte Forbrugerrådets arbejde. Bliv eksempelvis en del af vores korps af Markedsagenter, eller send et hurtigt e-postkort til dit supermarked med krav om Fair Play på butikshylderne.
Vælg den aktivitet, der motiverer dig

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv