Bag om Fairtrade-mærket

Google+twittetFacebookTip en ven
30.9.2012

Fairtrade er det eneste mærke, der kæmper for gode arbejdsforhold, miljøet og økologi på samme tid.

Bag om Fairtrade-mærket (billede)

Hvilket slags mærke er det?

Når varer er mærket med Fairtrade, betyder det, at der er taget hensyn til arbejdsforhold og miljøet under produktionen. 75 procent af de Fairtrade-mærkede varer i Danmark er samtidig økologiske.

Fairtrade er en stor international organisation, som i dag inkluderer 27 forbrugerlande og 66 producentlande. Derudover er omkring 1,2 millioner bønder og arbejdere omfattet af Fairtrade.

Hvilke produkter kan mærkes?

Du skal holde øje med Fairtrade mærket på følgende varer; Blomster, bolde, bomuld, bananer, honning, drikkevarer, kaffe, kakao, chokolade, krydderier, olie, plejeprodukter, ris, quinoa, rørsukker, snacks, te, vin, øl og spiritus.

Hvem står bag mærket?

Fairtrade Mærket Danmark er en non profit organisation, og bestyrelsen består af repræsentanter fra andre organisationer samt erhvervslivet.

Organisationen er finansieret af Danida og andre fondsmidler samt af de licensafgifter, som virksomheder betaler for tilladelsen til at bruge mærket.

Derudover modtager de også støtte fra blandt andet Tips & Lotto midler og Foreningen Roskilde Festival.

Hvordan får man mærket?

For at få mærket skal landbrugskooperativerne eller plantagen leve op til Fairtrades fem principper.

  • Producenterne skal klædes på til at agere på markedet.
  • Der skal være et økonomisk sikkerhedsnet, det vil sige, at bønderne skal være garanteret en minimumspris.
  • Der skal foretages investeringer i sociale projekter og bedre produktionsforhold.
  • Bedre arbejdsforhold skridt for skridt gennem for eksempel fagforeninger.
  • Miljøet skal skånes så vidt muligt.

Kontrolvirksomheden FLO-CERT står for certificeringen ved at undersøge og vurdere, om producenterne lever op til principperne.

Hvem kontrollerer mærkningen?

FLO-CERT er en uafhængig kontrolvirksomhed, der kontrollerer plantagerne og de kooperativer, som bønderne arbejder i. Hvert kooperativ og plantage aflægger årsrapporter og besøges af en kontrollant, der tjekker forhold vedrørende salg, produktion, arbejdsforhold og lignende.

Hvis der er problemer, kommer der oftere kontrol. Der foretages også uanmeldte kontrolbesøg i tilfælde af mistanke om større problemer eller forsøg på snyd.

Fairtrades hjemmeside

Af Astrid Lærke Rantorp

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 141/2013 (billede)
7.6.2013

Netkonkurrencer: Ét klik og du begraves i uønskede spammails. Find det rette udstyr til at...