CE-mærkede produkter dumper også i Forbrugerrådet Tænks test
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

CE-mærkede produkter dumper også vores test

Det er op til producenterne selv at sikre, at produkterne lever op til CE mærkets krav. Det – og flere andre problemer med mærket – gør det svært for forbrugerne at navigere efter mærket, som Forbrugerådet Tænk mener slet ikke hører til på produkterne.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 15. februar 2021
CE-mærket

Anbefalingen af at vælge CE-mærkede mundbind har givet øget fokus på CE-mærket. I annoncer for mundbind optræder CE-mærket meget fremtrædende, og det kan ifølge Helen Amundsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, have nogle utilsigtede konsekvenser.

Undersøgelser har vist, at en stor del forbrugere tror, at CE-mærket er en form for kvalitetsstempel. Det kan blandt andet skyldes, at myndighederne rundtom i EU, også her i Danmark, i vid udstrækning anbefaler borgere og virksomheder at kigge efter CE-mærket.

“CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel. For det første er der alt for mange produkter, der er CE-mærkede, og som slet ikke burde være det, fordi de ikke lever op til reglerne. Dernæst er det ofte uklart, hvad mærket overhovedet dækker over,” siger Helen Amundsen.

Når et produkt – for eksempel en støvsuger – er CE-mærket, betyder det med Europa-Kommissionens egne ord, at støvsugeren er “blevet vurderet, inden den er sendt på markedet, og således opfylder lovkravene for at blive solgt”. Men hvor intentionerne bag CE-mærket er gode nok, er der til gengæld huller i systemet omkring mærkningsordningen. Og det efterlader mærkningsordningen et sted, hvor den i nogle tilfælde er brugbar, men i andre tilfælde slet ikke er det.

Virksomhederne skal selv tjekke

I de fleste tilfælde er det producenterne eller importørerne selv, der skal vurdere, om deres produkter lever op til EU-lovgivningen på området. Derfor er det også producenterne eller importørerne, der selv sætter CE-mærkerne på produkterne. Europa-Kommissionen forklarer det sådan her på en hjemmeside: “Når en producent CE-mærker et produkt, erklærer han på eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning.”

“Mange mennesker tror, at CE-mærket er en godkendelsesordning, men for langt de fleste produkter eller produkttyper er der ingen myndigheder inde over. Det er virksomhederne selv, der putter CE-mærket på. Det betyder, at CE-mærket ikke er nogen garanti for, at produktet rent faktisk lever op til kravene om kvalitet og sikkerhed,” siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Mange mennesker tror, at CE-mærket er en godkendelsesordning, men for langt de fleste produkter eller produkttyper er der ingen myndigheder inde over. Stine Müller Projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi

De nationale myndigheder i Europa foretager ganske vist stikprøver, men det er ifølge Helen Amundsen fortrinsvis risikobaserede markedskontroller af produkter, hvor myndighederne er særlig opmærksomme.

Det er godt, men det betyder desværre også, at der er mange CE-mærkede produkter, som alligevel slipper ud på markedet til forbrugerne, på trods af at produkterne ikke lever op til kravene i lovgivningen.

“Mange virksomheder kan sagtens køre under radaren og slippe for at få deres produkter kontrolleret. Den manglende markedskontrol er et fælleseuropæisk problem,” siger Helen Amundsen fra Forbrugerrådet Tænk.

Hun peger på værktøj som en produkttype, der slet ikke har myndighedernes bevågenhed i samme grad som andre produkttyper.

CE-mærkninger lever ikke altid op til reglerne

Forbrugerrådet Tænk tester jævnligt CE-mærkede produkter, der ikke lever op til de krav, der stilles til CE-mærkningen. Det kan for eksempel være krav til sikkerheden.

“Vi har blandt andet testet CE-mærket legetøj, hvor vi har kigget på, om legetøjet er sikkert – for eksempel om det indeholder små dele, der kan være farlige at sluge. Vi har også analyseret legetøjet for indhold af problematisk kemi og konstateret, at legetøjet på trods af CE-mærket alligevel ikke lever op til de kemikrav, der gælder for produktet,” siger Stine Müller.

At der er et problem med CE-mærkede produkter, der ikke lever op til kravene, kan man desuden forvisse sig om i Safety Gates (tidligere kendt under navnet RAPEX) ugentlige rapporter.

Hvad betyder CE?

CE betyder ‘Conformité Européenne’ og er fransk for ‘europæisk harmonisering’. CE-ordningen har eksisteret siden 1993. Med CE-mærket kan produkterne frit bevæge sig på det europæiske marked.

Safety Gate er EU’s varslingssystem, hvortil nationalstaterne indberetter om farlige produkter. Her er der nemlig masser af eksempler på CE-mærkede apparater, legetøj, værnemidler og andre produkter, der ikke opfylder de krav, der stilles til de pågældende produkttyper for at bære CE-mærket. Når en myndighed i EU falder over et CE-mærket produkt, der ikke lever op til kravene, bliver virksomheden eller importøren bedt om at rette op på produktet eller trække det tilbage. I nogle tilfælde kan der falde en bøde til producenten eller importøren. Det er svært at få overblik over, hvor udbredt problemet er med CE-mærkede produkter, der ikke opfylder kravene.

“Det har vi ikke nogen tal på, men som sagt finder vi ofte produkter, der ikke lever op til kravene,” siger Helen Amundsen.

Den stadig stigende internethandel, hvor forbrugere køber ind over hele verden, har desuden gjort problemet med den utroværdige CE-mærkning endnu større.

“Det er mit indtryk, at der er relativt mange problemer med produkter, der ikke kommer fra EU, men udefra. Her har det typisk været et problem, at kinesiske produkter er blevet CE-mærket, uden at produkterne lever op til kravene,” siger Helen Amundsen.

På spørgsmålet, om der er virksomheder, der bevidst fusker med CE-mærket og sætter det på, selv om produktet ikke lever op til kravene, svarer hun:

“Ja. Vi kan jo se på Safety Gate, at det ofte er de samme produkter, der dukker op igen og igen, selv om de ikke lever op til noget som helst. Der er altså nogen, der sætter CE-mærket uretmæssigt på, og det er både skidt for forbrugerne, det er skidt for CE-mærket, og det er også unfair konkurrence over for de virksomheder, der bruger ressourcer på at have dokumentationen for CE-mærket i orden.”

Putter også mærket på helt andre produkttyper

Der er også eksempler på produkttyper, der er CE-mærkede, men slet ikke må være det. Det gælder for eksempel tandblegningsmidler, som ikke er omfattet af CE-mærkningsordningen. Det skyldes, at tandblegningsmidler er kategoriseret som kosmetik, der ikke skal CE-mærkes.

“Men vi har ikke desto mindre fundet et par tandblegningsmidler, der har haft det påtrykte CE-mærke,” siger Stine Müller.

Hun kalder det for en “sløset brug” af CE-mærket, der er med til at underminere tilliden til CE-mærket, når fabrikanter putter et CE-mærke på produkttyper, der falder uden for kategori.

Og endelig er der eksempler på, hvordan de samme produkttyper behandles forskelligt i CE-mærkningsordningen. Der skal for eksempel være CE-mærke på alt legetøj, men ikke på børneomsorgsprodukter som sutter, barnevogne og barnesenge. Hvis en bold er et stykke legetøj, skal bolden være CE-mærket, men hvis bolden er en sportsrekvisit, skal CE-mærket derimod ikke være der. Og det er op til producenten selv at vurdere, om bolden er det ene eller det andet. Hvis der er tale om rulleskøjter til børn på under 20 kilo, skal rulleskøjterne CE-mærkes, hvorimod rulleskøjterne ikke skal CE-mærkes, hvis barnet vejer over 20 kilo.

Det er kort sagt uigennemskueligt og simpelthen ikke til at navigere i for forbrugerne. Helen Amundsen Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk

“Det er kort sagt uigennemskueligt og simpelthen ikke til at navigere i for forbrugerne,” siger Helen Amundsen.

Det er desuden med til at skabe forvirring om CE-mærket, at der stilles vidt forskellige krav til de forskellige produkter. Nogle produkter skal godkendes af en tredjepart, andre skal ikke.

“Det er betryggende, at for eksempel cykelhjelme skal typegodkendes af en tredjepart, men det skaber forvirring, når der ikke er ens regler for, hvornår et produkt skal eller ikke skal godkendes af en tredjepart. Det er lidt, som vinden blæser. Og når baggrunden er så forskellig for, hvornår produkterne må være CE-mærkede, så er det svært at kommunikere til forbrugerne, at CE-mærket er et godt pejlemærke,” siger Helen Amundsen.

CE-mærket skal væk fra produkterne

Alt i alt er der så mange problemer, usikkerheder og kommunikationsstøj forbundet med CE-mærket, at ordningen trænger til et grundigt eftersyn og en gennemgribende revision.

“CE-mærket er noget rod, som forbrugerne ikke kan bruge til ret meget,” siger Helen Amundsen.

Hun og Forbrugerrådet Tænk lægger derfor op til, at CE-mærket helt fjernes fra produkterne, og at CE-mærket i stedet kommer til at følge den tekniske dokumentation, som virksomhederne skal fremlægge for myndighederne.

“Som det er nu, vil vi gerne have CE-mærket helt væk fra produkterne, så det ikke er et mærke, forbrugerne skal eller kan forholde sig til. Vi mener, at mærket i stedet bør følge virksomhedens dokumentationsmateriale til myndighederne,” siger hun.

Om CE-mærket

Over 20 forskellige grupper af produkter skal CE-mærkes, hvis de skal markedsføres eller bruges i EU. Det drejer sig for eksempel om cykelhjelme og solbriller, byggevarer, legetøj, it-udstyr, ovne, elkedler, tv-skærme og andre former for apparater, der bruges i husholdningerne. Nogle industriprodukter skal også CE-mærkes.

For hver eneste produktkategori findes der direktiver, der beskriver de kvalitetskrav, sikkerhedskrav eller miljøkrav, som EU har stillet til dem. Det er producenterne selv, der har pligt til at sikre, teste og kontrollere, at deres produkter er i overensstemmelse med EU-kravene. For nogle produktkategorier gælder det dog, at der kræves en typegodkendelse fra en uafhængig tredjepart. Det gælder for eksempel cykelhjelme. Det er også producenterne selv, der sætter CE-mærket på produktet. CE-mærket skal være tydeligt, let at læse og må ikke kunne slettes.

Producenterne skal også udarbejde en teknisk dokumentation for, at produktet nu også lever op til CE-mærket. Dokumentationen skal ikke være tilgængelig for forbrugerne, men for myndighederne – for eksempel i Danmark – hvis myndighederne ønsker at se dem.