Piratkopiering

Konference om piratkopiering, Industriens hus 14. marts 2008

Tale ved direktør Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet

Tak for ordet. Og for at invitere mig til at fortælle om Forbrugerrådets syn på piratkopiering.

Arbejdsgruppens rapport indledes med konstateringen, at piratkopiering er skadeligt for både forbrugere og virksomheder - og følgelig for samfundet som helhed. Det er jeg i det store og hele enig i.

Men når man ser på fænomenet piratkopiering springer det også i øjnene, at det er et meget bredt koncept - rækkende fra fremstilling af dårlige kopier af Rolex-ure og Gucci-tasker, over meget vellignende "snydepelse", der sågar er solgt i Føtex, og kopimedicin med tvivlsomt indhold til kopiering af digitale produkter on- og off-line.

Problemstillingerne er inden for hvert enkelt område vidt forskellige for både virksomheder og forbrugere - samfundet må nødvendigvis håndtere disse områder individuelt og nøje overveje, hvilke tiltag som har størst effekt. Og hvem som bedst kan agere for at håndtere. situationen

På produktmarkederne er det afgørende at sørge for, at forbrugerne ikke udsættes for en sikkerheds- eller sundhedsrisiko. Særligt for medicin og medicinlignende produkter bør samfundet gøre en indsats for at sikre mod forfalskninger. På samme vis kan piratkopieret legetøj udgøre en fare, hvis designet og produktionsmetoderne ikke lever op til originalens sikkerhedsniveau og dermed kan skade børn på kort og lang sigt. Dette er nu ikke kun gældende for piratkopieret legetøj - men også en problematik, der findes for legetøj, der er fremstillet fuldt lovligt, som efterårets Mattell-sager viste.

På andre områder bør virksomhederne i højere grad være de primære aktører: Gucci er nærmere til at forsvare sit brand end den danske - eller italienske - stat er, og de forfalskede produkter indebærer ingen særlig risiko for forbrugerne. De fleste kan gennemskue, at det drejer sig om forfalskninger, og betragter ikke varen som andet end legetøj. Det er formentlig inden for den kategori, at de fleste danske forbrugere har stiftet bekendtskab med piratkopier - som endda i nogle tilfælde er med til at styrke det kopierede brand ved at udbrede kendskabet til det. Når alle andre har kopier, bliver originalen endnu mere prestigiøs.

Betragtninger i samme retning kunne gælde for kopiering af danske designmøbler. Her må man spørge sig selv, om det virkelig kan passe, at Danmark fastholder sin meget lange beskyttelsesperiode. Er det nødvendigt med beskyttelse ud over 25 år for at sikre innovationen, eller er der her kun tale om at beskytte en indkomststrøm til arvingerne på bekostning af forbrugerne.

Samtidig skal vi heller ikke være blinde for, at også mange danske virksomheder lever af at lave "næsten" kopier. For eksempel af populære tøjmærker, producere i østen og så eksportere resultatet til resten af EU. De dygtigste arbejder hele tiden på kanten af det lovlige og tester, hvor lidt man kan lave om uden at blive dømt! En aktivitet, der sådan set er til gavn for forbrugerne og næppe skader samfundet.

Arbejdsgruppen anbefaler generelt, at der i forhold til den ulovlige kopiering sættes ind på virksomhedsniveau, og at det ikke giver mening at kriminalisere forbrugere. Det er en klog beslutning henset til almindelige menneskers retsfølelse og de ressourcer, det ville kræve at håndhæve en lovgivning, der kræver, at man går dybt ind i den enkelte forbrugers klædeskab eller taskesamling.

I det omfang, at der på grund af sikkerhedshensyn også er behov for mere forbrugeroplysning, deltager vi i Forbrugerrådet også gerne i en snak om, hvad der kan og skal gøres.

En noget anden problemstilling presser sig på inden for den digitale verden. Stadigt mere af denne verdens værdiskabelse foregår digitalt, og det er også her, Forbrugerrådet fremover vil have sit primære fokus - jeg vil derfor bruge resten af min taletid på dette.

Ophavsret handler generelt om at skabe en fornuftig og retfærdig balance mellem rettighedshavernes og forbrugernes interesser. De digitale teknologier har i dag en meget stor betydning for den måde, vi tænker og omgås hinanden på, og vores adgang til digital information, kommunikation, kultur, nettjenester og e-handel udvides hele tiden.

Vores økonomiske, sociale og kulturelle liv forandres i rivende hast - nettets indhold bliver gradvist den blodforsyning, der dækker borgernes mest fundamentale behov for social aktivitet, tryghed, sex, spænding, materielle goder og kultur. Nettet udgør i stigende grad fundamentet for en arbejdsindkomst. Nettet har en helt central betydning for det moderne menneskes livskvalitet.

Nettet er dermed også en markedsplads, som afspejler de fænomener om køb, salg, kopi og plagiater, vi kender fra den traditionelle verden. Men med den forskel at kopier er gratis at fremstille.

Men i modsætning til den gamle verden, hvor forbrugerne har klare og forståelige rettigheder, så hersker der i nettets verden et digitalt kaos. Næsten ingen forbrugere kan overskue, hvad man må og ikke må. Det er en farlig situation, når det samtidig er her, vi i stigende grad lever vores liv.

Flere undersøgelser - heriblandt Forbrugerrådets egen undersøgelse fra sommeren 2007 - viser, at forbrugerne ved for eksempel downloading af musik har meget svært ved at forstå og anvende de digitale tilbud korrekt. Forbrugerne løber digitalt spidsrod i et virvar af regler, lovgivning og teknologisk indførte begrænsninger til kopibeskyttelse.

[2 slides]

Forbrugerrådets undersøgelse viser, at reglerne opleves som ulogiske og rummer uoverensstemmelse. Det er kun producenternes, distributørernes, kunstnernes og virksomhedernes rettigheder, som er i fokus - forbrugerne oplever ikke selv at have klare rettigheder og er dermed ikke særligt motiverede til at sætte sig ind i - eller respektere - andres rettigheder.

Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at beskytte forbrugernes rettigheder og retssikkerhed i de kommende år - både nationalt og globalt - imod den "lovløshed", der også i forhold til forbrugerne hersker i den digitale verden, herunder på internettet.

Et aktuelt eksempel på, hvordan forbrugernes rettigheder og retssikkerhed helt tilsidesættes i kampen mod pirateri, er det franske tiltag om at lukke for internetforbindelsen hos forbrugere, der har hentet ulovligt materiale fra nettet - også kaldet "3 strikes and you’re out-princippet". Et tiltag, der er udviklet i skøn forening mellem branchen og regeringen - men uden inddragelse af forbrugerorganisationer.

EU-Kommissionen tænker i samme baner og overvejer i øjeblikket, om man - med den franske model som forbillede - skal lovgive generelt om retten til at kappe internetforbindelsen hos alle EU's 500 mio. forbrugere.

Udelukkelsen fra nettet er et meget alvorligt indgreb for et moderne menneske af de årsager, jeg tidligere beskrev. Det hænger slet ikke sammen med de krav, der stilles for at kunne fungere i et moderne digitaliseret samfund.

De franske sanktioner er derfor ude af proportioner med det, som forbrugerne - måske - har gjort forkert. Jeg siger "måske", fordi der er lagt op til, at sanktionerne kommer, uden at sagen har været prøvet ved en domstol.

Den franske model for bekæmpelse af pirateri rejser desuden en række andre spørgsmål.

- Hvordan vil man fx sikre forbrugernes privacy (dvs. beskyttelse af borgernes integritet og privatlivets fred) i tilfælde af den overvågning, der vil være nødvendig for overhovedet at kunne gøre et krav gældende?

- Og hvordan vil man fx håndtere situationer, hvor der på grund af brist i it-sikkerhedssystemerne (eksempelvis ved brug af trådløse netværk) opstår mulighed for, at andre kan have benyttet sig af en forbrugers netadgang?

- Og hvad hvis husstandens to til tre mindreårige døtre og sønner hver især uforvarende har downloadet ulovligt materiale, vil man så lukke familiens internetadgang?

Det franske princip svarer til at forbyde en hel familie at færdes på gader og stræder, fordi nogle af medlemmerne er mistænkt for butikstyveri.

Forbrugerrådet er også imod at gøre internetudbyderne til et privat internetpoliti. Skal postvæsenet også have ansvaret for indholdet af de breve, som folk sender, eller skal mobilselskaberne forbyde folk at tale i mobiltelefon, hvis de diskuterer noget kriminelt?

Jeg er glad for, at arbejdsgruppen og ministeren nu afviser denne tilgang i Danmark. Men jeg er desværre ikke i tvivl om, at det sidste ord ikke er sagt i den sag, og at vi i den kommende tid vil se et massivt pres fra musik- og filmindustriens globale interesseorganisationer for at indføre sådanne sanktioner mod forbrugere.

Pirate Bay-sagen er en hjemlig demonstration af at man fra industriens side gerne "ofrer" forbrugernes rettigheder i kampen for at beskytte sine egne.

Pirate Bay-sagen viser i øvrigt også, at blokering for adgangen til et sådant site ikke er "vejen frem" i det digitale univers. Det tog ikke mere end "et kort øjeblik" for Pirate Bay at omgå den spærring, som Tele2 har indført.

Senest har man kunnet læse i pressen, at IFPI er i gang med at undersøge, om den spærring, der er foretaget, er effektiv nok. Hvis det ikke er tilfældet, vil IFPI overveje at bede retten om at kræve mere effektive midler taget i brug for at forhindre adgangen til Pirate Bay.

De skrappere spærringer, IFPI overvejer, er "filtermodellen" og det føromtalte franske "3 strikes and you're out-princip".

Filtermodellen går ud på at scanne trafikken via internetudbyderen og fjerne uønsket materiale. Denne model rejser en lang række af de samme problemer, som jeg netop har nævnt i relation til "3 strikes and you’re out-princippet" - ikke mindst i forhold til at sikre forbrugernes privacy (dvs. beskyttelse af borgernes integritet og privatlivets fred) i tilfælde af den overvågning, der finder sted.

Men også ytringsfriheden kan blive ramt, og her er det danske samfund jo traditionelt højt på barrikaderne - lad os håbe, politikerne også er det i dette tilfælde!

Retten til et digitalt privatliv anser Forbrugerrådet for at være af hel fundamental betydning for forbrugerne:

Enhver bevægelse på nettet kan i princippet spores, og det stiller krav om et digitalt privatliv. Og dette privatliv er under pres, når man som forbruger henter indhold digitalt. Som det er i dag, kan distributøren - uden forbrugerens viden - sende et ekstra program med ind til forbrugerens computer ved downloading af musik for at begrænse brugen af materialet. Dette kan endda medføre indskrænkninger i brugsretten længe efter, at materialet blev indkøbt. Det skjulte program kan også bruges til at sende information tilbage om forbrugerens vaner.

Forbrugerrådet mener også, at forbrugeren har ret til at drage fordel af den teknologiske udvikling uden at blive kriminaliseret.

Digitale produkter kan være knyttet til afhængighed af bestemte typer hardware - Itunes er det mest berømte eksempel. Dermed tvinges forbrugerne ind i afhængighed af en enkelt udbyder. Trodser forbrugeren formatbegrænsningerne, sker der en krænkelse af ophavsretten, og forbrugeren kriminaliseres, og det uanset at forbrugeren lovligt har købt det digitale indhold. Vi mener, at forbrugeren skal have frit valg af den afspiller man vil benytte, og forbrugeren skal have ret til og mulighed for at flytte købt indhold til ønsket platform, fx fra computer til MP3 spiller eller anlægget i bilen. Sådan er det langtfra i dag.

Tilsvarende skal aftalelicenser sikre at forbrugerne har et teknologisk råderum, som sikrer at indkøbt materiale ikke fortabes når teknologien udvikler sig og nye formater lanceres.

Forbrugerne skal med andre ord have lov til at bruge de digitale tilbud på en måde, der respekterer, at forbrugerne faktisk har betalt for rettighederne - ellers er det næsten en invitation til piratkopiering af de ulovlige produkter, der oftest kan bruges på alle platforme uden begrænsninger.

Afrunding

Pirateri er af det onde - og skal stoppes ved roden: Hos de virksomheder, som i stor skala lever af ulovlige kopier. Samfundets indsats er særligt påkrævet, når det drejer sig om at beskytte vores liv og sundhed.

Den digitale udvikling er en del af nutiden og fremtiden - den stiller store krav til os alle, og jeg forstår, at også industrien føler sig presset. Men en holdbar løsning indebærer, at det for alvor anerkendes, at der også er noget, der hedder forbrugernes rettigheder i den digitale verden - og hensynet til begge parter må finde et velafbalanceret niveau.

Forbrugerne skal have klare og "retfærdige" rettigheder. Forbrugerne skal ikke kriminaliseres for at udnytte materiale de allerede har betalt.

Ophavsretten må ikke hæmme samfundets kreative udfoldelse, og industrien har et stort ansvar for at udvikle forretningsmodeller, der passer til forbrugsmønstrene og forbrugernes retsfølelse.

De digitale muligheder synes uanede, og vi har alle - forbrugere, virksomheder og samfundet - et ansvar for at medvirke til - og ikke modvirke - at udnytte mulighederne og skabe betingelserne for et digitalt samspil, der bygger på respekt, retssikkerhed og realisme.