De forbrugerpolitiske retningslinjer
Skal Forbrugerrådet være for eller imod kødklister? Hvordan sikrer vi, at vores børn ikke bliver udsat for skadelig kemi? Hvilke krav er rimelige i en håndværkeraftale?
Det er Forbrugerrådets øverste myndighed, rådssamlingen, der fastlægger de forbrugerpolitiske retningslinjer.
Paraplyorganisation
Forbrugerrådet er en paraplyorganisation, som består af 27 landsdækkende organisationer, 3 lokale forbrugergrupper og omkring 80.000 personlige medlemmer. De er alle repræsenteret i rådssamlingen.
Det er også rådet, der vælger forretningsudvalg og formand.
Siden 2008 har de personlige medlemmer kunnet vælge to repræsentanter og to suppleanter til rådsforsamlingen.
Direkte indflydelse
Som repræsentant for de personlige medlemmer har man direkte indflydelse på Forbrugerrådets politik. Først og fremmest kan man, ligesom alle andre i rådsforsamlingen, deltage aktivt i møderne, tage ordet og give deres holdning til kende.
Har et rådsmedlem særlige interesser eller kompetencer, kan rådets bestyrelse også udpege dem til at repræsentere Forbrugerrådet i særlige udvalg eller ankenævn.
Rådsmedlemmerne kan også deltage i arbejdsgrupper, som mødes med Forbrugerrådets fagpolitiske medarbejdere, hvor de fx er med til at udforme krav til nye lovforslag.
Sidst men ikke mindst kan man som repræsentant for de personlige medlemmer også blive valgt til at sidde i Forbrugerrådets bestyrelse.
Se alle medlemmer af Forbrugerrådets rådsforsamling
Af Annelene Højvang Larsen