Nye krav til legetøj

Google+twittetFacebookTip en ven
21.7.2011

En ny legetøjsstandard er trådt i kraft i EU. Det betyder strammere krav på nogle punkter, hvilket vil øge sikkerheden. Men der slækkes på kravene andre steder.

Nye krav til legetøj (billede)

EU har fået en ny legetøjsstandard, som øger sikkerheden på nogle punkter, men slækker kravene på andre. Den nye standard erstatter EN 71-1:2005 og gælder fra den 20. juli 2011.

Strammere krav til legetøj af tekstil

Med den nye standard er kravene til tekstillegetøj til børn under tre år blevet strammet. Det betyder blandt andet, at legetøj skal kunne vaskes, uden at det udgør en fare, for eksempel ved at små dele, som kan sluges, går løs.

Desuden er en række krav, som skal forhindre, at børn drukner eller får ting galt i halsen og bliver kvalt, strammet.

Længere snore på legetøj tillades

På et enkelt område gør den nye standard dog ikke legetøj mere sikkert for børn. For at forebygge kvælning måtte snore på legetøj til børn under tre år før maksimalt være 220 millimeter lange.

Nu gælder det krav kun for børn under 18 måneder, mens snore på legetøj til børn over 18 måneder og under tre år må være op til 300 mm.

”Det er meget utilfredsstillende, for kravet om 220 millimeter for alle børn under tre år blev sat ind i standarden på baggrund af nogle ulykker i Sverige. Der har ikke været den type ulykker, siden kravet blev indført, og vi ønsker ikke nye ulykker,” siger ingeniør i Forbrugerrådet, Helen Amundsen.

Af Julie Hjerl Hansen

Seneste Tænk

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...