Testresultater
Gode råd
Sådan undersøgte vi korrekt fastspændelse af børn
Der er observeret 169 børn fordelt på 99 biler fire forskellige steder i landet.
Ingen af de observerede autostole var monteret med isofix.
Undersøgelsen er foretaget af Rådet for Sikker Trafik i november 2011 i samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Hvert tredje barn spændes forkert fast
Forældre har godt styr på, hvilket udstyr de skal spænde deres børn fast i, når familien skal transporteres fra A til B i bil. Det vil sige, at børnene sidder fastspændt i udstyr, der passer til deres vægt og højde.
Men ved cirka hvert tredje barn er der en eller anden form for fejl eller sjusk ved den måde, barnet eller autostolen er spændt fast på.
Undersøgelse foretaget med 169 børn
Rådet for Sikker Trafik har undersøgt, hvorvidt forældre spænder deres børn korrekt fast, og de har overværet 169 børn, der er blevet placeret i autostole i 99 biler.
De tre hyppigste fejl i undersøgelsen var
- for løs sele,
- forkert seleføring af sikkerhedsselen ved brug af selepude,
- eller at skråselen var ført under armen på barnet.
Sjuskefejl giver mindre sikkerhed i bilen
”Forældre vil gerne gøre det rigtige, men der bliver lavet en del sjuskefejl med fastspændingen af børn i bilen, som kan betyde, at effekten af udstyr og seler reduceres. I nogle få tilfælde var selen så løs, at det er tvivlsomt, om den kunne have fastholdt barnet i en kollision,” fortæller Pernille Ehlers, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Hun står bag undersøgelsen og havde selv hovedet inde i alle 99 biler for at se, hvordan børnene var spændt fast.
Selen kunne for eksempel sidde forkert ved større børn, fordi barnet selv klikker selen i, eller fordi føreren ikke ved, hvordan den skal sidde korrekt.
Se, hvordan du spænder barnet korrekt fast
Autostole kan i værste fald rive sig løs
Ud af de 169 børn i undersøgelsen sad 26 af dem i baby- eller autostol. Her var de typiske fejl, at selen omkring autostolen var så løs, at stolen kunne rokkes frem og tilbage, eller at selen var ført uden om de korrekte holdere bag på autostolen.
Ifølge Pernille Ehlers mindsker fejlene den beskyttende effekt, som stolen har ved en kollision.
”I værste fald kan stolen vælte eller rive sig helt løs,” siger hun.
Se test af over 100 autostole til børn fra 0 til 10 år
Af Astrid Lærke Rantorp / Foto Jeppe Carlsen
Seneste Tænk
Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...




