FTF: Store omkostninger ved at skifte pension

Store omkostninger, hvis pensioner flyttes i tide og utide

Af Bente Sorgenfrey, formand, FTF

I forrige nummer af Tænk Penge kan man under overskriften ”Pension i et jerngreb” (på tænk.dk: Svært at skifte pension, red.) læse, at regler og et ugennemskueligt marked hindrer den bevidste pensionsforbruger i at flytte sin pension. Artiklen indeholder imidlertid en række fejlslutninger og misforståelser, som ikke skal stå uimodsagt.

Når man læser artiklen, får man det indtryk, at det danske pensionssystem er både uigennemskueligt og ineffektivt. Det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk har OECD netop fremhævet de danske pensioners rubusthed og evne til at sikre et godt afkast.

Robustheden skyldes, at vi har organiseret os på en måde, hvor arbejdsmarkedets parter gennem deres repræsentation i pensionsselskaberne tager ansvar for at sikre en god og effektiv forvaltning af pensionsmidlerne. Så når 75 procent af pensionsopsparerne ikke har overvejet at flytte deres pension, så skyldes det snarere en grundlæggende tillid til deres pensionsordninger. Og ikke som artiklen antyder manglende evne eller viden.

Den undersøgelse, som artiklen refererer, skelner ikke mellem, om de adspurgte har en kollektiv arbejdsmarkedspension eller en privat ordning. Og det er helt afgørende.

Det er nemlig vigtigt som lønmodtager at huske på, at de danske arbejdsmarkedspensioner ikke kun er rene opsparingsordninger. De indeholder som regel også en forsikring mod tab af erhvervsevne, en ægtefællepension og en udbetaling ved kritisk sygdom - alt efter hvad medlemsdemokratiet ønsker. Og fordi man er mange lønmodtagere om at dele risikoen, er prisen for disse ydelser normalt lavere, end hvad den enkelte vil kunne opnå i et ”frit” marked.

Artiklen i Tænk Penge giver indtryk af, at vores pensionsopsparinger med et snuptag vil blive langt bedre, hvis blot vi kunne flytte rundt på vores pensioner efter forgodtbefindende. Men artiklens faktaboks (Sådan flytter du pensionen, red.) udpeger faktisk - måske ufrivilligt - en af de store omkostninger ved et system uden bindinger: Nemlig at et skifte forudsætter, at det nye pensionsselskab overhovedet ønsker dig som kunde. Og det er ikke sikkert – eller risikerer at blive meget dyrt, hvis du skiller dig lidt ud.

For mens man i en kollektiv og obligatorisk pensionsordning er mange til at dele risikoen ved alder og sygdom, står man helt alene på et frit marked. På det private pensionsmarked bliver man vurderet som enkeltperson med alle sine menneskelige særheder og skavanker, når man vil tegne en pension, mens man i de kollektive arbejdsmarkedspensioner typisk er sikker på at komme ind og samtidig er sikker på at få pensionen billigt, fordi man er mange om at dele risikoen.

Artiklen i Tænk slutter med en bemærkning om, at pensionsselskaberne fra næste år skal oplyse de årlige omkostninger, og at det giver grundlag for at sammenligne selskabernes evne til at investere og forvalte vores pensionsmidler.

Jeg er ikke tvivl om, at det vil lægge et øget pres på at holde omkostningerne nede. Men man må ikke tro, at sidste års afkast og administrationsomkostninger og enkelte andre nøgletal danner et kvalificeret grundlag for flytte en pensionsopsparing, der skal forrentes i endnu 10, 20 eller 30 år.