Gode råd
Andre har set
Enkeltpersoner er bundet til pensionen
Regler og et uigennemskueligt marked gør det vanskeligt at være en bevidst pensionsopsparer, og det betyder, at du mere eller mindre er bundet til dit pensionsselskab.
Som enkeltperson er det ofte umuligt at flytte din pensionsordning, selv om du er utilfreds med omkostninger eller afkastet.
Arbejdsplads eller fagforening bestemmer
En af de få chancer, du har for at skifte pensionsseskab, er at skifte job. Her kan du inden for de første år bruge jobskifteaftalen, men det giver dig ikke fuld frihed til at bestemme din pensionsudbyder.
Hvis din pension for eksempel er aftalt i en overenskomst, skal du indbetale til det pensionsselskab, som er aftalt mellem din fagforening og arbejdsgiverforening, og hvis du har en firmaordning, er det arbejdspladsen, der har valgt pensionsselskabet.
Kun enkelte virksomheder giver de ansatte lov til selv at finde og vælge pensionsselskab. Undtagelsen er selvoprettede private opsparinger, men den dominerende pensionsopsparing i Danmark er firma- og arbejdsmarkedspensioner, som der er tre gange så mange af som de private pensionsordninger.
Vi overvejer end ikke at skifte
De ganske begrænsede muligheder for at skifte pension er med til at sænke interessen.
En ny spørgeundersøgelse fra FBR Analyse for Tænk Penge viser, at 13 procent har brugt jobskifteaftalen, mens det er lykkedes for ti procent at skifte selskab til arbejdsmarkeds- eller firmapensionen uden samtidig at skifte job.
Hele 75 procent har aldrig skiftet pensionsselskab. Og lige så mange har end ikke overvejet at skifte pensionsselskab.
Af de få mennesker, der har skiftet pensionsselskab, oplyser 27 procent, at de ønskede lavere omkostninger, 12 procent at de ønskede større afkast, mens over halvdelen angiver en anden årsag – typisk at de ønskede at samle deres pensioner.
Der er stor forskel på årlige omkostninger
Det fremgår også af undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvad pensionsopsparerne betaler i årlige omkostninger. De få, der mener at kende det præcise beløb, har omkostninger fra 387 kroner til hele 32.753 kroner om året.
Næste år skal alle pensionsselskaber inkludere oplysninger om de årlige omkostninger på din årsopgørelse - og først der bliver det muligt at sammenligne selskabernes evne til at investere og forvalte dine pensionsmidler.
Af Marianne Troelsen Skou / Research Astrid Lærke Rantorp / Foto Thomas Tolstrup
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Seneste Tænk Penge
Test af pensionsopsparing: Omkostninger æder din formue. Guide til lommepenge. Tema om...
Køb bladet
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Gratis gældsrådgivning
Forbrugerrådet tilbyder anonym og uafhængig rådgivning til særligt udsatte mennesker gennem rådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg.















