Andre har set
PBS-gebyr, betalingsgebyr, administrationsomkostninger.
Kært barn har mange navne, men de dækker alle over, at forbrugerne i stadig større grad præsenteres for omkostningerne forbundet ved en handel. Den udspecificering af udgifterne var uhørt indtil for godt et år siden, og i dag bliver det i stigende grad almindeligt at få præsenteret et gebyr for at betale.
”Tidligere var omkostningen ved at anvende Betalingsservice inkluderet i prisen på varen. Nu udspecificeres den og pålægges stadig oftere forbrugeren, og vi får mange henvendelser fra kunder, der undrer sig,” fortæller Søren Winge, pressechef hos PBS til Tænk Penge.
Gebyrer er helt lovlige
Også Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden modtager mange henvendelser fra undrende danskere, der spørger, om det virkeligt er lovligt at opkræve penge for en betaling. Og ja, det er lovligt, for erhvervsdrivendes priser og gebyrer er - med få undtagelser - ikke reguleret af lovgivningen, Gebyrerne skal blot være aftalt med forbrugeren.
Det må dog kun kaldes et "PBS-gebyr", hvis gebyret svarer til de omkostninger, den erhvervsdrivende har til PBS, og det er cirka 5 kroner.
Gebyret skal aftales
Sælgeren må gerne kræve andre betalingsgebyrer, så længe gebyret er ’aftalt’- altså oplyst klart og tydeligt på købstidspunktet.
Sidste år brugte danskerne PBS-betaling knap 200 millioner gange - hele 50 millioner mere end i 2003. For regninger, der ikke er tilmeldt PBS, vil Forbrugerombudsmanden maksimalt acceptere 50 kr. i gebyr for at betale.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Seneste Tænk Penge
Guide til bank-krak.
Dit flekslån bliver dyrere, Spar penge på bidraget - Tænk Penge...
Køb bladet
Nyhedsbrev
Mest populære test
Gratis gældsrådgivning
Forbrugerrådet tilbyder anonym og uafhængig rådgivning til særligt udsatte mennesker gennem rådgivningscentre i København, Odense, Aalborg og Esbjerg.














