To voksne og fem børn i et sommerhus, yngste barn er seks år. Otte mobiltelefoner på spisebordet. Kompakte eller tykke, med eller uden klap og lir, en kan danse og lave lysshow, når den ringer. En privat scene, men typisk dansk. I dag har vi registreret 6,9 millioner mobilabonnementer til 5,5 millioner danskere. Samlet set en miljøbelastning, der vil noget.
Det er fandens til bøvl og sindsbevægelse at være en forbruger, der forsøger at skade verden mindst muligt. Ifølge dette Tænk har jeg som ejer af en mobiltelefon og et par løbesko globalt blod på hænderne. Miljøblod og arbejderblod. Med hensyn til mobiltelefoner og løbesko hjælper Tænk mig til at købe de mindst ringe, men artiklerne viser også, hvor komplekse produktionskæder varerne skal igennem, inden de når mig.
Når en kvinde i Vietnam syr min løbesko, kan sålen være fremstillet på en anden fabrik. Når min telefon med over 500 dele samles i Kina, kan delene være fløjet ind fra Brasilien, Israel, Mexico, Indien... Stakkels Nike og endnu mere stakkels Nokia, der skal holde styr på, at alle led producerer uden overgreb på arbejdere, miljø og menneskerettigheder.
Der findes en række internationale ordninger for certificering, som uvildigt kontrollerer virksomhedernes CSR (corporate social responsibility). Både Nike og Nokia bruger sådanne revisorer og har nydelige politikker for CSR. Alligevel viser Tænks research, at for eksempel Nike i Vietnam ikke lever op til egne CSR-regler. Nike kan ikke både forlange, at fabrikkerne leverer løbesko til en lav pris og giver arbejderne ordentlige vilkår.
Som bevidst forbruger er jeg nødt til at være vågen. Læse om løbeskoens livscyklus og fortælle de fem børn i sommerhuset, hvordan en mobiltelefon bliver til, og hvad der sker, når man smider den væk.
Lis Hornø,
Chefredaktør
To hjemmesider er gode at få forstand af:
Danwatch.dk udstiller virksomheder, der opfører sig dårligt. Og csrkompasset.dk, som
