Uv-filter i solcreme bekymrer

1.7.2011

Vi smører os ind i solcreme fra til top til tå om sommeren. Men de Uv-filtre, der er tilsat alle solcremer, er mistænkt for at have en hormonforstyrrende virkning på vores kroppe.

Uv-filter i solcreme bekymrer (billede)

Pas på hormonforstyrrende stoffer

Solcremer indeholder Uv-filtre for at beskytte huden mod solens skadelige stråler. Det har længe været kendt at filtrene er skadelige for miljøet, men nu viser det sig, at det kemiske uv-filter ethylhexyl methoxycinnamate (også kaldet octylmethoxycinnamate eller OMC) kan være hormonforstyrrende. Det viser forskning fra Fødevareinstituttet på DTU.

Undgå OMC ved graviditet og amning

Forsøg har vist at hormonerne i rotteunger bliver forstyrret, når rottemoderen bliver udsat for stoffet OMC under graviditet og amning. Konsekvensen er, at når ungerne bliver voksne, har hannerne en nedsat sædkvalitet og kønsorganerne er mindre.

Derudover har en schweizisk undersøgelse vist, at stoffet findes i kvinders brystmælk, og at indholdet af OMC i brystmælk hænger sammen med kvindens brug af personlig plejeprodukter, hvor stoffet er tilsat.

Køb svanemærkede solcremer

Du kan undgå OMC ved at vælge svanemærkede solcremer eller ved at undgå solcreme, hvor stoffet er nævnt i indholdsdeklarationen.

Kilde: Forbrugerkemi.dk


Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Seneste Tænk

Tænk 128/2012 (billede)
27.4.2012

Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....

Indkøbskurv