Fakta om Datatilsynet

Af Erik Valeur / Foto Jakob Carlsen

Datatilsynet fører opsyn med overholdelsen af Persondataloven. Tilsynet skal rådgive privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder samt behandle klager over for eksempel registrering og videregivelse af oplysninger.

Tilsynet skal høres om forslag til ny lovgivning, foretage inspektioner hos virksomheder, offentlige myndigheder og forskere på eget initiativ og indgå i internationalt samarbejde. Den årlige bevilling er på 20,5 millioner kroner, og tilsynet har omkring 30 ansatte.

Voksende arbejdsområde

Datatilsynets område er hele tiden under udvidelse med nye lovforslag og nye bekendtgørelser, nye registre, databaser og internetområder med personfølsomme oplysninger og nye, højtudviklede informationsteknologier.

De sociale netværk er et område, der får sagsmapperne til at vokse - over to millioner danskere er på Facebook, og der opstår hele tiden nye sager om beskyttelse af privatlivets fred.

Ringe viden om Datatilsynet

FBR Analyse spurgte knap 1000 danskere i alderen 18-85 år i januar i år om kendskabet til Datatilsynet.

Undersøgelsen viste, at lidt flere end hver tiende forbruger ved, hvor de skal henvende sig, hvis deres personlige oplysninger misbruges.

Kun halvdelen af de vidende angiver Datatilsynet som den rette kontrolmyndighed at henvende sig til. Det svarer til, at kun cirka fem procent af forbrugerne kender til Datatilsynet og dets opgaver.

Udvikling i antallet af nyoprettede sager fra 2005 til 2009

Her kan du se, hvordan Datatilsynets arbejde på de vigtigste områder har udviklet sig de seneste fem år.

Datatilsynets budget er i samme periode steget med 31 procent.

* Stigningen i antallet af private registre dækker især over, at der hele tiden er nye typer virksomheder, som skal have en tilladelse fra Datatilsynet til at registrere personfølsomme oplysninger. Det er for eksempel private hospitaler og misbrugsbehandlingssteder, alternative behandlere og online datingbureauer, men også whistleblower-ordninger.

** Faldet i nye sager om offentlige registre skyldes ikke, at der er færre registre og databaser i det offentlige, men alene at Datatilsynet har ændret sin registreringsordning i forbindelse med sammenlægningen af kommuner, amter og politikredse siden 2005.