Sydafrikavin: Boykot ingen løsning

Af Marianne Søndergaard

Beslutningen om at droppe sydafrikanske vingårde, der ikke overholder loven, vil ikke hjælpe arbejdere i vinmarkerne.

Da Tænk i foråret 2009 beskrev dårlige arbejds- og levevilkår på nogle sydafrikanske vingårde, erkendte fire danske vinimportører, at de ikke havde undersøgt deres leverandørers etik. Til Tænk sagde de, at de ville undersøge forholdene, inden de eventuelt ville skride til handling. Efter at historien røg videre i andre medier forlød det, at vinimportørerne ville stoppe handel med de kritiserede leverandører i Sydafrika.

Forkert indstilling til etisk ansvar

Det er ifølge Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør og CSR-ansvarlig i Coop, den forkerte indstilling.

”Det er en rygmarvsreaktion at holde op med at handle med dem. Det er næsten en garanti for, at der ikke sker nogen forbedring. I stedet skal man bruge sin indkøbsmagt til at indgå dialog om krænkelserne og skabe forandring,” siger direktøren.

Presset indrømmer han, at også Coop har haft tendens til at ty til den rygmarvsreaktion tidligere. Men dagligvarekæden har ifølge Mogens Werge lært at engagere sig aktivt i problemerne.

Graden af krænkelser må afgøre, om leverandørerne skal have kort eller lang tid til at ændre praksis, mener han.

Opstil kriterier for leverandøren

Lektor Steen Vallentin fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School mener heller ikke, at et stop for samhandel er den rigtige løsning.

”Det virker ikke særligt fremsynet at trække sig ud. Gør de det, må de definere nogle kriterier for, hvad deres leverandører skal leve op til,” siger han.

Vallentin, der forsker i virksomheders sociale ansvar, Corporate Social Responsibility, mener, at virksomhedernes størrelse naturligt sætter en grænse for deres engagement.

”Det er lettere for de store kæder at kræve handling, for deres stemme er større. Men de små og mellemstore virksomheder kan lave en alliance med andre kunder,” påpeger han.

De store supermarkedskæder står for hovedparten af vinsalget i Danmark, og deres ansvar er stort, mener informationschef Morten Nielsen fra organisationen Afrika Kontakt:

”Det må derfor være de stores opgave at garantere, at vinen produceres i overensstemmelse med internationale arbejdstagerrettigheder.”

Morten Nielsen mener, at forbrugerne umuligt kan navigere i vinmarkedet, da vin fra forskellige gårde ofte sælges under en fælles label. Det er især tilfældet med den billige bulkvin. Står der estate på etiketten, er vinen tappet på flaske på gården.

”På ganske få flasker kan man aflæse hvilken farm, der producerer den pågældende vin,” siger han.

Forbrugerrådet: Nej til boykot

Forbrugerrådet vil ikke opfordre til, at forbrugerne boykotter sydafrikansk vin.

”Det må være op til supermarkederne og vinfirmaerne at sikre sig ordentlige forhold og gøre forbrugerne opmærksom på de gode eksempler. Og her hjælper det ikke, at importørerne bare hører ejeren af vinfarmen om forholdene, de må ud og snakke med fagforeninger og organisationer, der arbejder med landforhold, siger afdelingschef i Forbrugerrådet, Mette Boye.

Hun sidder i bestyrelsen for Dansk Initiativ for Etisk Handel, DIEH. Foranlediget af historien i Tænk vil DIEH kontakte de danske vinimportører og forslå dem et medlemskab, så de får redskaber til at håndtere etiske udfordringer i handlen med sydafrikanske vinproducenter.

Forskellige parter - og versioner af sagen

Kjær & Sommerfeldt, der var den ene af importørerne, bakker op om Forbrugerrådets opfordring til dialog om arbejdsforhold.

”De forklaringer, vi har fået indtil videre, tyder ikke på, at regler er blevet overtrådt, men vi undersøger nu sagen til bunds for at være helt sikre. Alle aktører skal være med til at sikre, at vinen produceres under ordentlige vilkår,” forklarer Mads Stensgaard, direktør for Kjær & Sommerfeldt.

Han erkender, at de to parter i sagen har meget forskellige holdninger, og at det er nødvendigt at høre begge.

”Der er stadig meget at arbejde med i Sydafrika, men der er også gode projekter, så en boykot vil kun gøre den økonomiske situation værre for de sydafrikanske medarbejdere”, siger han.

Kritik fra erhvervslivet

Et par danske importører af sydafrikansk vin har reageret uforstående over for Tænks historie om dårlige forhold for vinarbejdere. De kan ikke genkende billedet.

”Jeg har gjort meget for sydafrikanerne på de gårde, jeg handler med, ved blandt andet at give dem penge til uddannelse, hospitals- og operationshjælp. Det vin, vi køber, er i orden,” siger direktør Erik Ahlmann Larsen fra Tedeum Vin, der er en stor importør af sydafrikansk vin.

Han begyndte at sælge sydafrikansk vin efter at have lært flere vinfolk at kende på jagtture. I dag importerer han fra 35 gårde, heriblandt Vriesenhof, Paradyskloof, Neil Ellis Wines, Kanonkop og Beyerskloof. To gårde kører projekter, der forsøger at stimulere ”sort” medejerskab, black empowerment.

Tedeum Vin forhandler ikke vin fra de gårde, som Tænk skrev om i forrige nummer.