Forbrugere fanges i databaser

Af Thomas Lemke / Research Mie Velebilová Sloth Carlsen / Illustration Rasmus Meisler

Forbrugerrådet har fået henvendelser fra forbrugere, der har været ude for, at de afgiver deres informationer ét sted og bagefter skal kontakte en lang række virksomheder individuelt for at stoppe strømmen af spam.

Blandt den type virksomheder finder vi danske Smartrespons og Forbrugerliv.dk, der delvist ejes af JP/Politikens hus. Forbrugerliv.dk har i 2004-05 udført opgaver for Tænk, men Tænk accepterede ikke, at denne metode blev brugt.

Virksomheder skal kontaktes enkeltvis

Forbrugerliv.dk har en database med 140.000 forbrugere, men har også adgang til andre platforme og partnere med andre databaser.

I en spørgskemaundersøgelse på Forbrugerliv.dk, der er udarbejdet af Smartrespons, siger du eksempelvis automatisk ja til, at ikke færre end 19 forskellige virksomheder, kendte og ukendte, må kontakte dig, hvis du vælger at deltage.

Undervejs i besvarelsen af skemaet accepterer du at blive kontaktet eller at modtage vareprøver fra endnu flere virksomheder. Du skal kontakte disse virksomheder enkeltvis, for at du kan afmelde dig.

Gratis vareprøver kan forpligte

En af virksomhederne i undersøgelsen er Biosoft Pharma, der markedsfører forskellige kosttilskud. Tænk og TV2’s forbrugermagasin Basta har tidligere kritiseret virksomheden, fordi den lokker folk til at aflevere deres kontaktinfo mod at modtage en enkelt gratis vareprøve ”uden forpligtelser”.

Imidlertid tegner man i virkeligheden et abonnement på Biosoft Pharmas produkter ved at sige ja. Det overrasker mange forbrugere, der hurtigt får tilsendt inkassobreve, hvis de ikke betaler for de efterfølgende produkter.

Svært at komme ud af databaserne

Salgs- og marketingdirektør i Forbrugerliv.dk, Klavs Pedersen, mener, at deltagerne i undersøgelsen godt kan overskue mængden af virksomheder, de siger ja til at blive kontaktet af.

”Folk ved, hvad de siger ja til. Vi har gjort det så tydeligt, som det kan gøres. Men selvfølgelig er der nogle, der overser nogle ting. Hvis det har noget med vores database at gøre, hjælper vores kundesupport,” siger Klavs Pedersen.

Men problemet er jo netop, at man også ryger videre i andre virksomheders databaser. Hvad skal man så gøre?

”Så skal man kontakte den pågældende virksomhed.”

Forbrugere har klaget over, at det kan man ikke til Biosoft Pharma, hvad så?

”Det er jo som sådan ikke noget, vi kan gøre noget ved. Men hvis flere forbrugere klager til os over, at de ikke kan komme i kontakt med en bestemt virksomhed, må vi forholde os til, om det er nogle, vi vil samarbejde med,” siger Klavs Pedersen.

Forbrugeren skal kunne gennemskue relationen

Kommunikationschef i Foreningen for Distance- og Internethandel, Henrik Theil, afviser at kommentere konkrete sager eller virksomheder. Men generelt medgiver han, at ikke alle danske virksomheder, der benytter sig af permission marketing, opfører sig ordentligt.

”Virksomhederne bør sikre, at det er let for forbrugeren at se hvilken relation, de indgår i, hvem de handler med, og hvad de giver tilsagn om. Det holder selvfølgelig ikke, hvis man blot bliver spurgt, om man kan lide at rejse, har overvejet at tabe sig og så videre og derefter får tilsendt en masse mails eller bliver ringet op,” siger Henrik Theil.

Gråsorte områder

Han mener, at mange forbrugere ikke er klar over, at de indgår i en handelsrelation. Forretningsmodellerne inden for handel med brugerdata og markedsføring på internettet ændrer sig konstant, og det giver nye og kreative markedsføringsmetoder, som er svære for forbrugerne at gennemskue.

”Nogle virksomheder ser en mulighed for markedsføring, og de glemmer nogle gange hensynet til kunderne. Det er et meget dynamisk område, og nogle ryger over i det grå eller sorte område. Vores opfordring til vores medlemmer er, at de skaber deres egne kundedatabaser, hvor de har et en-til-en forhold til kunderne,” siger Henrik Theil.