Din opmærksomhed er penge værd

Af Thomas Lemke / Research Mie Velebilová Sloth Carlsen / Illustration Rasmus Meisler

Facebook, Google Maps, Google Streetview, Google Translate, Gmail, Facebook, YouTube, Hotmail, MySpace. Alle populære internettjenester, du tilsyneladende kan bruge ganske gratis. Tilsyneladende.

For hver gang du benytter tjenesterne, betaler du med oplysninger om dig selv og dine interesser. Det sker, når du bruger søgefunktionen i Google, skriver mails i Gmail-programmet eller opdaterer din status på Facebook.

Dine informationer har værdi

Skriver du eksempelvis ordet ”barnevogn” et af stederne, vil du sandsynligvis på samme side få vist annoncer for netop barnevogne, børnetøj og babymad.

Du deltager altså i en handelsrelation, fordi du køber tjenester på nettet og betaler med informationer om dig selv, dine venner og dine interesser. Informationer med stor værdi for virksomheder.

Og den handel er alt for få forbrugere bevidste om, mener lektor ved Aarhus Universitet og leder af Forum for Overvågningsstudier, Peter Lauritsen.

”De penge, der tjenes på at handle med disse data, er jo slet ikke noget, brugerne af tjenesteydelserne involveres i. Derfor tænker den almindelige bruger af tjenesterne ikke over, at de faktisk indgår en handel. At de giver noget for at få adgang til disse tjenester,” siger Peter Lauritsen.

Men selv om forbrugerne er ubevidste om, at de handler med oplysninger om deres interesser, kan de godt få god valuta for ”pengene”, understreger Peter Lauritsen.

Programmer og internetydelser fra eksempelvis Google eller Facebook er jo netop populære, fordi folk finder dem nyttige og gode og gerne vil benytte dem.

Ingen EXIT-skilte

Det er dog ikke altid, at handlen er lige udbytterig for forbrugeren. Tag for eksempel diverse internetkonkurrencer, lodtrækninger, intelligenstests og horoskoper på nettet.

Siger du ja til at deltage i dem, skal du afgive kontaktinformationer og måske oplysninger om familieforhold, alder, køn og dine interesser samtidig med, at du accepterer at blive kontaktet af forskellige virksomheder, også kaldet permission marketing.

Vi sælger oplysninger for billigt

Ofte angiver virksomhederne, at de skal bruge dine data, så du kan blive kontaktet, hvis du vinder konkurrencen eller skal have resultatet af din intelligenstest. Derefter modtager du en strøm af e-mails, kan blive ringet op eller modtage sms’er fra forskellige virksomheder, der gerne vil sælge dig alt fra flyrejser, havestole og yogakurser.

Men den relativt lille chance du har for at vinde en lodtrækning eller konkurrence, står måske ikke mål med mængden af oplysninger, du giver om dig selv.

Og når du først er kommet ind i databaserne, kan det være svært at komme ud igen.

Data er aldrig 100 procent sikre

Men ud over at du kan ende i en tvivlsom database, kan din deltagelse i den slags konkurrencer også bidrage til den almindelige spredning af oplysninger om dig selv.

”Derfor skal du tænke dig godt om, inden du afgiver dine oplysninger. Lav en risikoanalyse: Hvor følsomme er de oplysninger, jeg afgiver, hvor meget ønsker jeg egentlig den service, de tilbyder, og hvor god tror jeg, virksomheden er til at passe på mine oplysninger,” siger Peter Lauritsen.

Oplysninger i en digital database er aldrig 100 procent sikret mod systemfejl, tekniske lækager, menneskelige fejl eller direkte misbrug.

Forbrugerliv.dk skriver da også eksplicit på sin hjemmeside, at virksomheden ”kan ikke påtage sig ansvaret for, at udenforstående uretmæssigt skaber sig adgang til de oplysninger, du har afgivet”.