MAQS Law Firm: Vi vil ikke være aggressive

Af Erik Valeur

”Jeg er jo også forbruger - og vi har som advokatfirma ingen interesse i at fremstå som unødigt aggressive - men vi har en interesse i at få stoppet denne her kriminalitet i både ind- og udland.”

Det siger Jeppe Brogaard Clausen, advokat og ledende partner i MAQS Law Firm, der repræsenterer en lang række verdenskendte firmaer som Gucci, Burberry og Lacoste i kampen mod ulovlig kopiering af deres produkter - såkaldt varemærkeforfalskning.

Skat opsnapper dagligt kopivarer

Hver eneste dag opsnapper Skat forsendelser med kopivarer, der er blevet købt på internettet af danske forbrugere - og Skat orienterer herefter rettighedshavernes danske afdelinger, der undersøger de mulige kopisager nærmere.

Her kommer MAQS Law Firm meget ofte ind i billedet som repræsentant for omkring 500 store firmaer. Advokatfirmaet kontakter de forbrugere, der har købt kopiprodukterne - og firmaet er gentagne gange blevet kritiseret for at gå meget aggressivt frem mod varemodtagere, der ofte forsvarer sig med, at de ikke anede, der var tale om forfalskninger - og at de i øvrigt har købt varen til eget brug.

I Danmark er det nemlig tilladt at købe en kopivare til eget brug - mens det er ulovligt, hvis man har tænkt sig at sælge den videre.

Læs: Skat på jagt efter kopier

Trusler på livet

MAQS Law Firm har blandt andet krævet store erstatninger fra almindelige forbrugere, der havde indkøbt nogle få kopitasker- eller jakker - som det blandt andet er beskrevet i Tænks tema om kopivarer - og firmaet har en forklaring på den konsekvente opfølgning af selv sådanne ’småsager’:

”Vi har desværre at gøre med et område, som er kædet sammen med alvorlig kriminalitet,” siger Jeppe Brogaard Clausen.

”Baggrunden for samarbejdet mellem firmaerne og Skat, er jo, at man ikke ønsker at finansiere kopiproducenter, der meget ofte også er involveret i hård kriminalitet - som våbenhandel, narkotika, terrorvirksomhed, osv. Det er den samfundsmæssige del af det, og hver enkelt sag - stor eller lille - skal ses i den kontekst,” siger han.

”Jeg synes også, vi skal huske på, at vi har at gøre med nogle kriminelle miljøer her i Danmark, hvor vi - som agerer på vegne af rettighedshaverne - ind imellem får trusler på halsen. De kommer både fra rockermiljøer og de østeuropæiske mafiaer, det er den virkelighed, vi lever i.”

De farlige produkter

”Så er der den anden side - som er forbrugerens side - og det er at kopiprodukter i sig selv kan være sundhedsskadelige - batterier, der sprænger i luften, tøj, der kan give astma og eksem, osv. Så hvis man skal se lidt mere samfundsmæssigt på det, så er det faktisk noget af det, vi i vores daglige arbejde forsøger at hjælpe med - uden det skal lyde frelst,” siger Jeppe Brogaard Clausen.

”Det, rettighedshaverne gerne vil signalere, er at hverken små eller store forsendelser - i det store billede - er acceptable. Altså - man har en nultolerance-politik. Så kan man så tage de her enkelte sager, hvor forbrugere føler, vi går for hårdt frem - og de kan være vanskelige at gå ind i konkret. Men vores opgave er selvfølgelig ikke at ramme private forbrugere. Det er det simpelt hen ikke. Men når vi ser seks kopijakker - og tager det op - så er det, fordi vi vurderer, at en sådan sag ikke kan høre under det, man i dansk retspraksis forstår ved privat brug. Det er så op til domstolene at afgøre.”

Vi ønsker ikke at skræmme

Men når det i teorien kunne være lovligt - hvorfor skriver I så til forbrugerne allerede i første brev, at deres handling ”er ikke lovlig” - som om sagen allerede er afgjort? Det kunne ligne et skræmmemiddel for at få den krævede erstatning med det samme?

”Jeg vil sige, det er en generel sætning - og det er taget som en almindelig forbrugeroplysning - at indførsel og handel med de varer ikke er lovligt. Det er ikke tanken med de her breve at skræmme - men det er tanken at se, om vi kan finde en forligsmæssig løsning. Vi stævner ingen - og vi politianmelder heller ikke nogen - uden at have sendt de her breve i forvejen. Vi står i den situation, at vi dagligt skal vurdere, hvor grænserne ligger henne. Vores udfordring er, at varemodtagerne er professionelle folk - det er ikke folk, der er født i går - men folk, der hele tiden tester grænserne. Hvis vi skrev, at to - eller fem - produkter kun var til privat brug eller nok bare var købt som gave, så ville det være den forklaring vi fik fremover,” siger Jeppe Brogaard Clausen - og understreger:

”Og så læner vi os selvfølgelig op af Skats første vurdering. De her produkter er jo ikke taget af Skat for at genere forbrugerne, men fordi man helt konkret har ment, der var et problem med den forsendelse. Vi er sådan set bare opfølgende.”

Pengene er ikke i fokus

Men hvorfor tilbyder I så - i de følgende breve til folk - nye forlig med krav om stadig lavere erstatningsbeløb - som om I ikke selv tror på, sagerne kan vindes i retten?

”Generelt set ønsker vore klienter jo et forlig. Vi starter på et væsentligt lavere beløb - end vi kunne få ifølge retspraksis - for at få løst sagen. Der er jo mange sager, og hvis vi kan få lukket nogle af dem - og få værdifulde oplysninger gennem et samarbejde med varemodtageren - så er det ikke pengene, der er i fokus. Det er ikke i rettighedshavernes interesse at få ført flest mulige sager i Sø- og Handelsretten. Kan vi samarbejde om det, så er vi heller ikke aggressive - så det er lidt en balancegang.”