Hænder til spotpris

Af Marianne Søndergaard

Hver tiende medarbejder i landbruget var udlænding i 2006. Siden er der ikke kommet nye tal, men tendensen er stærkt stigende, så tallet er sandsynligvis højere i dag.

Dansk landbrug ville have svært ved at eksistere uden migranter fra fattigere lande, der vandrer rundt i verden for at tage arbejde.

”Landbruget er afhængig af udenlandsk arbejdskraft.
Lønningerne er klart lavere for udlændingene, og den billige, udenlandske arbejdskraft betyder efter al sandsynlighed en hel del for udbuddet af danskproducerede fødevarer og for at sikre en produktion i
Danmark.
Uden den havde man nok set en større del af produktionen rykke til Polen,” vurderer Nikolaj Malchow-Møller, der er professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

Sammen med økonomiprofessor Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School står han bag en endnu ikke offentliggjort undersøgelse om udenlandsk arbejdskraft i landbruget.

Migranter giver milliardgevinst

Men landbruget er langt fra den eneste sektor, der i stigende grad bruger udenlandsk arbejdskraft.
I brancher som byggeri, rengøring, hotel, restauration, renseri, gartneri, avisudbringning og lagerarbejde bliver lavtlønnede job stadig oftere besat af migranter.

Og den billige, udenlandske arbejdskraft sparer danske virksomheder for mia. i løn og de offentlige kasser for op mod 4,2 mia. kroner årligt.

”Østeuropæerne har haft en noget mere positiv effekt på den danske økonomi, end vi er vant til fra immigranter,” siger Jan Rose Skaksen, tidligere vismand i Det Økonomiske Råd.

Han bliver bakket op af professor i økonomi fra Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen:
”Den vandrende arbejdskraft har en positiv effekt på den offentlige økonomi, for den bruger ikke velfærdsydelser i stor stil,” forklarer han.

Polakker, ukrainere og andre migranter i den erhvervsaktive alder koster samfundet meget lidt, da de hverken bruger børnehaver, skoler eller plejehjem.
Nogle arbejder her uden papirer og har end ikke ret til sociale ydelser som lægehjælp. De koster endnu mindre.

Begge økonomer pointerer, at migranterne kunne få en negativ effekt, hvis de i større omfang gjorde brug af sociale ydelser. Men intet tyder på, at de nye indvandrere vil komme til det.

Billigere varer på hylderne

Vi forbrugere sparer også på, at ukrainere malker danske køer, polakker renoverer vores huse, og filippinere passer vores børn og skrubber wc-kummen.

Skulle vi selv udføre de beskidte job, ville lønningerne være højere. Og de lave lønninger slår igennem på forbrugerpriserne, når det handler om lokale varer og serviceydelser i arbejdsintensive brancher som landbrug, byggeri, rengørings- og restaurationsbranchen, hvor prisen ikke er bestemt af konkurrencen på verdensmarkedet.

Herhjemme har ingen økonomer beregnet, hvor meget forbrugere sparer på, at migranter tager slæbet.
Men en amerikansk undersøgelse viser, at amerikanerne i perioden 1980-2000 har betaltmellem 9 og 11 procent mindre for varer og ydelser på grund af mexicanske migranter.

Bag det regnestykke står økonom Patricia Cortès fra University of Chicago Booth School of Business. Hun forudser et yderligere fald på to procent i priserne inden for områder, hvor der arbejder mange migranter i forvejen, hvis deres andel af arbejdsstyrken øges med 10 procent.

Ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen kan man ikke direkte sammenligne Danmark med USA, men omvendt mener han ikke, at tallene lyder usandsynlige.

Vi sparer på migrantarbejdere, og i fremtiden vil vi sandsynligvis spare mere, forudser en anden økonomiprofessor, Nikolaj Malchow-Møller fra Syddansk Universitet:

”Hvis polakkerne konkurrerer med hinanden om arbejdet, bliver prisen derefter. Arbejdskraftintensivt arbejde, som for eksempel rengøring, kan blive meget billigere,” siger han.