Se mere
Vi har forudsat, at:
• det eksisterende oliefyr skal udskiftes, så valget står mellem et nyt oliefyr og et jordvarmeanlæg.
• et nyt oliefyr har en årsvirkningsgrad på 90 procent.
• huset har et fungerende centralvarmeanlæg, som kan anvendes til jordvarme uden større ændringer.
• anlægget har en levetid på 20 år. Ved passende vedligehold kan anlæggene dog i praksis leve længere – formodentlig i hvert fald 30 år.
Vedligeholdsudgifter:
Vi har fastsat forventede vedligeholdsudgifter ved at spørge en række erfarne montører af jordvarme henholdsvis oliefyr om typiske faktiske udgifter:
Jordvarme:
Årligt eftersyn til 1.350 kr.
Udskiftning af pumpe til jordslangen efter 10 år til 3.000 kr.
Udskiftning af kompressoren efter 15 år til 12.500 kr.
Oliefyr:
Årligt eftersyn til 1.450 kr.
Udskiftning af oliepumpe efter 6 år til 1.625 kr.
Udskiftning af brænderen efter 15 år til 6.000 kr.
Den økonomiske analyse:
Vi har sammenlignet merinvesteringen i jordvarmeanlægget med de besparelser, man reelt opnår på driften i anlæggets levetid. Men vi har ikke bare regnet simpel tilbagebetalingstid, altså investering divideret med årlig besparelse.
Det er nødvendigt at gennemføre en rigtig økonomisk analyse for at vurdere en investering af denne størrelse, som skal betales hjem over en lang årrække. Vi bliver nødt til at medregne vedligeholdsudgifter og at indregne en realistisk lånerente.
Vi bliver også nødt til at forholde os til usikkerheder i beregningens forudsætninger, for eksempel den faktisk opnåede årsnyttevirkning (effektfaktor) for jordvarmeanlægget og udviklingen i olie- og elektricitetspriser.
Afkastet på merinvesteringen beregnes nu som intern rente på pengestrømmen af henholdsvis jordvarmeanlægges nettobesparelser og merudgiften til at etablere anlægget.
Hvis afkastet justeret for skat er højere end lånerenten på et fastforrentet lån med samme løbetid, giver merinvesteringen overskud. Vi har baseret beregningen på en lånerente før skat på 5,2% p.a.
Historisk set varierer olieprisen væsentligt mere end elprisen. Vi har i beregningerne varieret olieprisen mellem 7,5 kr/liter og 9,5 kr/liter.
7,5 kr/liter svarer ca. til gennemsnitspris i 2009, mens 9,5 kr/liter svarer nogenlunde til gennemsnittet i 2008.
Vi har forudsat, at elprisen ligger konstant på 1,50 kr/kWh inkl. afgifter og er fratrukket rabat for elvarmekunder for årligt forbrug over 4000 kWh.
Vi har varieret årsnyttevirkningen for jordvarmeanlægget mellem 2,7 og 3,6. 2,7 svarer nogenlunde til det, man kan forvente med et radiatoranlæg, mens 3,6 skulle kunne opnås med gulvvarme.
For Tænks modelhus (hus fra 1950, 150 m2, normalt isoleret) kan merinvesteringen på godt 100.000 kr. godt betale sig, selv med en årsnyttevirkning på 3,0 og en oliepris, der forbliver på det nuværende lave niveau på 7,5 kr/liter de næste 20 år.
Hvis oliepriser kommer til at ligge på ca. 9,5, vil merinvesteringen give et årligt afkast på 16 procent – en yderst fornuftig investering.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Seneste Tænk
Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....














