Se mere
Den første jeg talte med i min research var antropologen Kirsten Hviid.
Hun havde i 2008 lavet 25 interview med ukrainske landbrugspraktikanter og kinesiske migranter, der arbejdede i restaurationsbranchen i København.
Kirsten gav mig navnet på ukraineren Natalja Brodersen, der som konsulent for 3F arbejder med at etablere netværk blandt ukrainske landbrugsmedhjælpere.
Gennem hende fik jeg telefonkontakt med flere unge, der berettede om ret dårlige erfaringer med danske landmænd, men som heldigvis havde fundet gode arbejdspladser til sidst.
Over telefonen synes jeg ikke rigtig, at jeg kunne få deres historier helt ind under huden.
Derfor tog jeg en aften toget til Vojens, hvor der var møde i den lokale afdeling af 3F.
En ung ukrainer havde et par uger forinden ringet Natalja op for at få hjælp.
Hun svarede: Find 15 personer der er interesseret, så kommer jeg. Blandt de 15 ukrainere til stede i lokalet arbejder halvdelen på svinefarme. Resten er enten ansat på kvæggårde eller på gartnerier.
Uanset jobbets indhold var de den aften meget nysgerrige. Særligt omkring skattespørgsmål.
Men flere var også meget optaget af, hvordan de undgik at blive fyret.
”Hvordan kan jeg vide, om jeg er en god arbejdskraft,” spurgte en.
Flere af dem var bange for at blive medlem og få tilsendt breve fra 3F, så de ville selv afhente breve og blade på fagforeningen, så deres landmænd ikke opdagede deres fagforeningsmedlemskab.
Det var også i Vojens, jeg mødte Tarac. En lille mørk fyr med ængstelige øjne. Han havde arbejdet 13 timer om dagen for 7900 kr. om måneden - uden overtidsbetaling.
Og så var han ydmygende blevet befalet på knæ, når han havde givet udtryk for utilfredshed med behandlingen.
I Vojens mødte jeg også Bohdan, der har arbejdet i Danmark i tre år.
Han tjener 27.000 kroner om måneden som driftleder af en svinegård og virkede lykkelig for sin nye tilværelse. Fordi han ikke kan købe ejendomme i Danmark, har den driftige ukrainer investerer i flere landbrug i Polen og i hjemlandet, så han om nogle år kan bruge sine erfaringer med effektivt dansk landbrug dernede.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Seneste Tænk
Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....














